Uge 26 - 2016
Jeg har løbet 70.30 km i denne uge og 5 intensive km. Tempoløb d. 30. juni 2016; Jeg løb 5 km tempoløb med Morten torsdag d. 30. juni. Jeg ville gerne have prøvet min form lidt af, men jeg har været lidt hæmmet af mit venstre knæ/lår de sidste 14 dage. Den har været i bedring i denne uge, da jeg har fundet en metode til at massere det væk. Morten hentede mig kl. 07.00. Jeg havde lavet nogle små læg og fodøvelser inden løbeturen for at varme kroppen lidt op. Jeg syntes egentligt også at kroppen var rimelig frisk på starten af løbeturen på trods af tidspunktet. Vi løb 5 km ud, og skulle så løbe 5 km tempoløb hjem. Planen var egentlig, at vi kun skulle lave 3 km opvarmning, 5 km tempoløb og 2 km afjog. Men pga. regn og blæst, så var dette den bedste løsning. Det medførte også, at vi havde mest side- og medvind på turen. Til den negative side skal der nævnes, at der er en del højdemeter de sidste 1400 m. Vi startede ud i 03.49 min pr. km. Jeg følte, at vi løb hurtigere...