Uge 42 - 2014
En kort opsummering af uge 38 - 41:
Uge 38: 110 km / 8,2 intensive km
Uge 39: 88,5 km / 8 intensive km
Uge 40: 117,9 km / 10,8 intensive km
Uge 41: 80,5 km / 8 intensive km
I uge 41 deltog jeg ved Faarup løbet arrangeret af Fårup Sommerland og Saltum Trim. Jeg deltog ved 5 km distancen, og vandt i tiden 16.07 min.
Ved første km var jeg noget efter nummer 1, og jeg tænkte, at det fandme skulle være løgn. Tempoet var 03.17 min over et stykke med græs og ujævnt terræn. Jeg fik en lidt dårlig start, hvor jeg var bag nogle børn på en smal rute. Overvejede flere gange på den første km, om jeg havde undervurderet min modstander. Men jeg fik løbet nummer 1 op ved 1.5 km og forsatte lige forbi ham. Herefter var fokus rettet mod mål og sejren. Jeg ville vinde! Sejren havde en lille symbolsk værdi, da det var længde siden, at jeg havde løbet først over stregen. Jeg ville gerne vise, at jeg stadig kan vinde :-)
Link til resultater: https://app.lap.io/event/2014-faarup-loeb/results?category=RACE-5Km
Uge 42:
Dagen inden Fårup løbet tog Frida, Helena og jeg i sommerhus i Blokhus. Det har vi gjort hver år i en del år efter hånden. Blokhus har alt det, som vi har behov for om efteråret (skov, vand, hyggelig omgivelser og ro). Der er rigtig mange gode løbestier i Blokhus-området. Man kan enten løbe i skoven, eller på grusvejene i sommerhusområdet. Fra grusvejene og sti 100 er der små stier, der alle fører til havet. Overvej at tag til Blokhus næste gang I skal på en hyggelig tur med familien om vinteren og efteråret.
Udover hygge med familien så fik jeg brugt en del tid i løbeskoene. I alt blev det 140.2 km, og 5 intensive km som jeg løb som en tempotur i skoven ved Blokhus. Gennemsnittempoet var 03.29 min pr. km. Hvorfor løber jeg så 140.2 km i uge 42, når jeg ikke har løbet så høj mængde i lang tid?
1) Jeg kan lide det. Jeg har nydt løbeturene i naturen ved Blokhus.
2) Mængden skulle gerne gøre mig stærkere til fremtiden.
1) Jeg kan lide det. Jeg har nydt løbeturene i naturen ved Blokhus.
2) Mængden skulle gerne gøre mig stærkere til fremtiden.
I næste uge starter Cross Challenge 2014/2015. Vi er 12 løbere tilmeldt fra Herning Løbeklub, og vi skal forsøge, at få en bedre placering end nummer 4 sidste år. Derudover har vi nogle andre mål i løbet af turneringen. Første runde er ved Strib, Middelfart, og vi skal løbe 9 km cross. Jeg håber, at jeg kan gøre en nogenlunde figur efter en uge med over 140 km, og jeg glæder mig til at se, hvilken form jeg reelt er i.
Mine sener i foden er også i bedring. Ellers har jeg ikke kunne løbe sådan en høj mængde i denne uge. Det har faktisk været ugens højdepunkt på løbefronten. Den er forsat ikke 100 %, men den er meget bedre end for nogle uger siden.
Jeg har ikke løbet over 140 km siden uge 7, hvor jeg løb 160 km. Så det er først anden gang, at jeg er over 140 km i år. Derudover har jeg ikke været mange gange over 140 km siden 2012. Så jeg glæder mig til at se, hvordan kroppen reagerer i næste uge. Jeg vil godt indrømme, at jeg sover godt om natten og benene er en smule tunge. Jeg har pt. 110 km i gennemsnit pr. uge i 2014, og jeg tror, at jeg kan holde det resten af året. Men nu må vi se...
Sidste men ikke mindst, så har jeg tilmeldt mig Lillebælt halvmarathon, Aarhus City halvmarathon og Nytårløbet i Herning.

Kommentarer
Send en kommentar