Status d. 8. november 2015
Kære læsere.
Der har været pause længe på bloggen. Det skyldes, at der ikke har været noget positivt løberelateret at skrive om.
Jeg har holdt total løbepause siden juli måned. Dette skyldes, at jeg igennem juni måned ikke fandt den nødvendige fremgang til, at jeg ville forsætte med at løbe.
I starten af august måned fik jeg scannet min svangsene på Silkeborg sygehus. Dette fik jeg også gjort i sin tid ved Morsø fysioterapi. Dengang konstaterede man, at man svangsene var hævet, og derfor blev jeg sendt videre til Shockwave behandling i Thisted. Denne gang kunne vi konstatere, at senen var 6-7 mm tyk, og min raske sene i højre fod var 3 mm tyk. Efter denne scanning har jeg fået akupunktbehandling, hvilket måske har fremrykket min helingproces lidt?
Jeg har siden juli måned købt en racercykel. Den træner jeg på, når jeg har lyst! Jeg træner ikke, hvis det eksempelvis regner. Det gider jeg simpelthen ikke. Så jeg har heldigvis ikke overført min overdrevne trænings-ivre til denne motionsform. Derudover har jeg også styrketrænet fod/læg, masseret og haft is på.
Fredag d. 6. november fik jeg igen senen scannet på Silkeborg sygehus. Inden denne konsulation så har jeg løbet 3 gange (3 x 15 min ca.) ugen inden. 2 af gangene uden smerter under løbeturen, og kun med let ømhed efterfølgende. Dette er utrolig positivt, så jeg håbede, at senen var blevet mindre end i august. Men det var den desværre ikke. Men det behøver den nødvendigvis ikke heller. Det er ikke sikker, at den bliver omkring 3 mm igen. Jeg fik en binyrebarkhormon indsprøjtning, og nu håber jeg (med vægt på ordet håb), at min fod bliver "god" igen.
Jeg havde hørt og læst, at denne indsprøjtning gjorde ondt. Men det skal man ikke frygte. Til gengæld gør det lidt ondt efterfølgende. Jeg halter lidt rundt på anden dagen.
Denne gang vil jeg gøre noget anderledes, end da jeg fik shockwave behandling. Jeg vil følge et løbeprogram, som jeg har fået anbefalet. I starten skal jeg løbe 9 minutter af gangen og slutte med 30 minutters løb 12-16 uger efter. Denne gang vil jeg max løbe 3 ture i ugen! Denne gang vil jeg lytte til kroppen. Nu skal det fandme væk det lort!
Hvorfor denne opdatering? Jeg håber, at den vil hjælpe andre i samme situation. Så kan de se mit forløb, hvis man ikke passer på i genoptræningsperioden eller imens man er skadet. Så tager det mere end 1 år at komme over. Hvis jeg kan løbe til januar/februar uden smerter, så har mit taget over 1 ½ år!!!
Min drøm er, at jeg kan komme til at gå (og måske også løbe) uden smerter (hvilesmerter) i foden om aftenen.
/ Rasmus

Kommentarer
Send en kommentar