10 ugers genoptræning afsluttet
I lørdags afsluttede jeg mit 10 ugers genoptræningsprogram. Et program jeg fik tildelt efter min indsprøjtning tilbage i november-måned. Et forløb der har forløbet rimeligt problemfrit. Jeg har ikke haft smerter, som før min indsprøjtning. Jeg har aldrig mærket den stivhed i senen, som jeg oplevede før - og som jeg aldrig håber, at komme til at mærke igen. Jeg har før skrevet, at jeg hele tiden er bange for, at jeg skal få tilbagefald. Derfor trapper jeg stille og roligt op efter programmet på nogenlunde samme måde, som programmet har været strikket sammen. Det bliver omkring 1-2 km øgning pr. uge. Samtidig styrketræner jeg forsat foden/læggen og resten af kroppen. I kan følge mine træningsture på Garmin-connect. Pt. løber jeg med en hastighed over 5 min pr. km. Dette forsætter jeg med til, at jeg kan mærke, at kroppen kan løbe hurtigere. Den følelse har jeg ikke lige nu. Men jeg krydser fingre for, at jeg om et år kan vende tilbage til løbeverdenen. H...