DM 10 km landevej 2014

32.26 min - 32.26 min - 32.26 min - 32.26 min - 32.26 min


DM 10 km 2014 blev afholdt søndag d. 09. marts på Østrebro, København. Ruten lagde i Fælledparken. Den var pandekageflad men med nogle skarpe sving undervejs. Det var næsten samme rute, som vi løb i 2012, hvor jeg ikke havde et specielt godt løb. I år var Sparta arrangør af denne afdeling, som samtidig var 6. afdeling af Cross Challenge 2013/2014. 

Jeg havde på forhånd løbet nogle gode intervaller, der har indikeret, at jeg var i mit livs form. I den seneste tid har jeg løbet en del intervalløb omkring mit dengang kommende 10 km pace (03.13 - 03.15 min pr. km). Når jeg har trænet i dette tempo, så har det føltes let. Jeg har følt mig stærk på intervaltræningen op til DM 10 km landevej, og jeg var dermed sikker på, at jeg ville sætte PR, hvis jeg ramte dagen uden uheld. Jeg har haft problemer med maven et par uger forinden, og dette er jeg ikke helt kommet over endnu. Dette har jeg også beskrevet tidligere på bloggen, at maven har drillet mig lidt, når tempoet er blevet skruet i vejret. Dette var det eneste negative, der lagde i baghovedet af mig inden start. Derfor spiste jeg heller ingen fast føde med mere end 3 timer til start. Jeg drak en masse sodavand og vand, hvilket fungerede super. Jeg havde ingen problemer med maven under løbet. 

Undervejs i mit træningsforløb op til dette DM, er der flere der har presset på, og sagt at jeg skulle gå efter 32.30 minutter. Dette har specielt været Jesper Faurschou og Thomas Madsen. I starten synes jeg, at det var lige optimistisk nok, og jeg ville kun gå efter en PR omkring 32.40 - 32.59 min. Men i løbet af træningsforløbet, fik jeg troen på, at jeg godt ville kunne løbe under 32.30 minutter. Jesper har også været rigtig god til at presse mig i den forstand, at han gerne så, at jeg løb lidt mere end 5-6 km i alt i hvert intervalpas. Han har i stedet rådet mig til at løbe 7-8 km i 10 km pace. Inden man går i gang med disse intervalpas (8 x 1000 m) eller (4 x 2000 m), så kan det godt virke lidt uoverskueligt. Men når man har gennemført dem i 10 km pace, så er man psykisk ovenpå. Jeg tror, at dette spiller en stor rolle på selve dagen. Derudover er det selvfølgelig også med til at bane kroppen til kommende 10 km pace. Det har også været hårde at løbe fysisk, så man skal lige huske at lytte til kroppens signaler. Sidste år var jeg brugt efter et 10 x 1000 m intervalpas, så man skal lige finde grænsen for, hvad der er godt og skidt for ens krop. Jeg har næsten ikke trænet hurtigere end 10 km pace fremimod dette DM 10 km landevej. Men jeg har naturligvis trænet kvalitet omkring 10 km pace siden januar. Derudover har jeg løbet 2 konkurrencer (DM kort cross og 15 km landevej). Det at jeg kun har løbet få konkurrencer inden sådan et vigtigt løb, det tror jeg, er med til at gøre en sulten på selve dagen. Her efterfølgende er jeg glad for, at Jesper og Thomas forudsigelser holdt stik. Det er fedt at andre tror på en og giver en mod til at gå efter et hurtigere mål, end det man selv har sat.

Jeg fik ca. 4 km opvarmning med et stigningsløb. Opvarmningen blev løbet i et stille og roligt tempo. Jeg stillede mig til start 5 minutter før, og der var der allerede fyldt op i startboksen. Jeg står vel i 5-10 række og kan ikke se de forreste. Inden start havde jeg frygtet, at starten ville blive kaotisk. Med så mange løbere til start, ville der komme et pres bagfra, når der kun var registrering af bruttotid. Man bør i fremtiden overveje at lave forskudt starter eller lave en bredere startboks. Men jeg fik en udemærket start. Jeg passerede første km i 03.14 min ca., og det var lige efter planen! Udover dette lille kritikpunkt, så skal arrangøren have stor ros for deres afholdelse af løbet, der nærmest forløb perfekt.

Under de 2 første km forsøgte jeg at finde en gruppe, der ville løbe nogenlunde samme sluttid som jeg. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville finde en gruppe i år, også selvom de lagde ud i et lidt hurtigere udgangstempo end mit 10 km pace. Jeg fandt ind i gruppen og jeg ville ikke trække. Jeg lagde mig i slipstrømmen af gruppen indtil ca. 6 km, og herefter er vi flere der går frem og trækker, da tempoet ikke længere er hurtigt nok. Jeg kan ikke rigtig huske så meget fra selve løbet. Jeg kan huske, at jeg havde det godt hele vejen til 9 km skiltet. Jeg skulle hele tiden holde mig selv tilbage for ikke at løbe for stærkt i starten. Det var først ved 9 km skiltet, at jeg syrede til og det for alvor blev hårdt. Så kan man spørge sig selv, om jeg havde lagt for langsomt ud? Men jeg tror, at jeg har løbet et helt perfekt løb, hvor jeg kun var presset til sidst. Men jeg løb også 03.12 min pr. km på sidste omgang til løbet. Jeg kan huske, at jeg synes, at der var uoverskueligt langt tilbage, da vi løber forbi mål, og skulle ned og runde et punkt før, at vi skulle tilbage til målet. Selvom det kun var 500 m, så var jeg presset her. Efterfølgende har mine ben været total smadret, så mon ikke, at jeg har givet mig selv fuldt ud? De sidste 1 ½ km blev et forsøg på at indhente Nikolaj Bauer (Aarhus Fremad), der har forladt vores gruppe. Det er Anton Møller (AGF) og undertegnet der forsøger. Det ender med, at Anton vinder over Nikolaj og jeg kommer 1 sekund efter. Under hele løbet har jeg ingen fornemmelse af hvor stor min gruppe er. Jeg ligger næsten hele tiden bag de forreste i gruppen, som der trækker. Det er først efterfølgende, da jeg har set billeder, at jeg kan se løbere bag mig, som jeg ikke havde en fornemmelse af, at der var med i gruppen.

Jeg vandt sammen med Jesper Faurschou og Anders Bonde DM bronze for hold. Det er en præstation, jeg er utrolig stolt over. Jeg havde aldrig i min vildeste drømme (da jeg startede med at tage løb lidt seriøst), at jeg skulle stå med en DM bronze medalje for hold på 10 km landevej. Vi har flere gange måtte tage til takke med 4. pladsen, fordi vi havde tabt med få sekunder ned til 3. pladsen, men i år løb vi med bronzemedaljen. Der skal også lyde et stort tillykke til Anders Bonde, der endnu en gang sætter ny PR. I det hele taget havde Herning Løbeklub en rigtig god dag på landevejen med en lang række af PR.




Min storesøster Kirstine Futterup kom også under den magiske grænse (40 minutter) i tiden 39.32 minutter. Vi havde for nogle år siden for sjov snakket om, at det kunne være fedt at komme under 40 minutter engang. I går gik drømmen i opfyldelse - træning virker åbenbart. Et stort tillykke. Min storebror Morten Futterup løb også i ny PR i tiden 33.43 minutter. Han er muligvis ikke helt tilfreds, da han drømmer om en tid under de 33.00 minutter. Mon ikke også at den går i opfyldelse en gang?



Til sidst vil jeg gerne sende en stor tak til mine to piger på sidelinjen, Asics og Herning Løbeklub. 

Mine to piger der altid støtter mig og bakker mig op i min hobby. Jeg snakkede med en kollega om i dag, hvordan man bliver ved med at udvikle sig som løber. En af årsagerne er, at Helena giver mig tiden til, at kunne træne. Derudover er begge mine piger en del af mit løb i den forstand, at de tager med mig ud til løbene. Denne gang tog vi en kort weekendophold i København sammen, og vi havde en rigtig hyggelig tur ud af det. Men mit løb er blevet vores livsstil, og jeg kan ikke takke dem nok for, at de har valgt at leve på denne måde sammen med mig. Det gør jeg kan udleve nogle af mine drømme. Men det er ikke kun det. Helena lytter også til at det psykiske der er omkring mit løb og træning. Hun er der altid, når der er noget, som jeg gerne vil have snakket om vedr. løb og træning. Hun vejleder mig også, når der er noget, som hun synes virker korrekt eller forkert. Dette er specielt når, at jeg ikke selv  er god til at lytte til min krop. Jeg ved godt, at jeg har skrevet dette nogle gange efterhånden. Men jeg bliver bare nødt til at beskrive, hvordan mit løb er blevet vores livsstil i vores familie. Hvis opbakningen ikke var der, så ville jeg også miste motivationen for at gå efter nye mål.

Helena har lavet en rigtig flot Billedserie, som der kan ses på Herning Løbeklubs facebookside. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021