Uge 13 - 2016
I denne uge har jeg deltaget ved Pinen og plagen løbet 2016. Jeg deltog på 6 km distancen, og jeg var pace for Kirstine (se billede). Jeg har tidligere vundet 6 km distancen til dette løb og 10 km distancen.
I år var lidt speciel. Det var første motionsløb efter min skade, der har holdt mig ude af motionsløb i laaaaang tid. Det sidste motionsløb, som jeg deltog ved, det var Nationalpark Thy i september 2014!
Vi løb et rimeligt stabilt løb til trods for den kraftige blæst på broen og langs vandet. Tiden blev 25.42 min for 6 km (6.2 målt på GPS uret). Dermed løb vi i tempoet 04.06 min pr. km. For mig et tempo hvor jeg sagtens kan snakke (Kirstine kunne ikke svare igen på sidste halvdel). Kirstine vandt løbet, og vi formåede at holde andre kvinder bag os med et stabilt tempo.
Det blev til 41 km i uge 13. Igen en stigning på 1-2 km fra ugen før, og jeg har stadig fokus på at øge stille og roligt, så kroppen kan følge med.
Det er "planen", at jeg vil deltage ved endnu et motionsløb om 14 dage. Hvis alt går vel, så vil jeg prøve at teste mig selv lidt mere ved dette løb. Jeg vil ikke løbe max, men prøve at finde et rimeligt tempo og teste min form.
Men det var sjovt og rart at få startnummer på igen!
Jeg er ikke færdig i dette game!!!

Kommentarer
Send en kommentar