Tanker omkring fremtiden

I den seneste tid har nogle tanker fyldt mit hoved. Det vil jeg prøve, at få delt med jer her på bloggen.

Jeg er blevet fastansat på Dueholmskolen, og har dermed fuldtidsarbejde igen efter sommerferien - mit drømmejob, som jeg er utrolig glad for. Her er det ingen hemmelighed, at den nye folkeskolereform træder i kræft. En reform der betyder, at jeg får en anderledes hverdag, end jeg har nu. Pt. har jeg kunnet arbejde om aftenen, når Frida bliver puttet i sengen, eller arbejde i weekenden, og dermed kunnet træne om eftermiddagen. Men efter ferien har jeg forholdsvis sent fri om mandagen og onsdagen. Det betyder, at jeg har måtte opveje, hvad jeg vil med løbetræningen efter sommerferien. Tirsdag, torsdag og fredag kommer til at ligne den hverdag, som jeg kender i dag. Men mandag og onsdag har jeg kun tid til ca. 10 km træning. En bekendt sagde til mig, at jeg så måtte tænke kreativt. Enten kunne jeg træne inden arbejde (kl. 05.30 - 06.30) eller om aftenen, når Frida skulle sove. Men jeg har ikke planer om, at gøre brug af disse forslag. Når jeg får fri om eftermiddagen, så vil jeg gerne bruge så meget tid som muligt med Frida. Jeg har heller ikke i sinde, at bruge tiden om aftenen på træning, hvor Helena og jeg har tid sammen. Så pt. har jeg ikke lyst til at ændre min hverdag for at kunne træne.

Før i tiden kunne jeg have dårlig samvittighed, hvis jeg ikke fik trænet nok eller rigtigt. Det lyder måske mærkeligt for nogen, men når man har et fremtidigt mål, så ønsker man at gøre alt det, der er muligt for at opnå dette. Disse tanker har specielt fyldt mit hoved, når man har været skadet eller syg. Af en mærkelig årsag har jeg så trænet videre, selvom jeg var syg eller skadet, hvilket ikke har været bedst for at opnå målet. Alt dette fylder meget i ens hverdag, og det kan give en nogle negative tanker, som man egentligt ikke burde have? I februar måned blev jeg pludselig syg, og måtte droppe træningen i 2 dage. Dette var første gang i næsten 3 år. Men for første gang havde jeg ikke dårlig samvittighed. Der var pludselig noget, der var vigtigere i mit liv. 

Jeg skruer derfor ned for mine ambitioner. Jeg ønsker en fremtidig hverdag, hvor jeg ikke skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke får trænet nok, fordi jeg har nogle klare mål til mig selv. Jeg kan mærke allerede nu, at dette ville fylde for meget psykisk, og at det ville komme til at påvirke min hverdag negativt, hvis jeg skulle have mål om at forbedre mig meget samtidig med den nye skolereform.  Det har også været svært at nå hertil. Løb er pludselig blevet min identitet, og den er svært at ændre og skifte ud. Men jeg ønsker en fremtid, hvor jeg kan kombinere arbejdsliv, familieliv og træning. Det kan kun ske ved, at jeg ændre mit liv nu inden den nye dagligdag starter. 

Uden at virke selvfed så har jeg nok nået de mål, som jeg satte for mig selv, da jeg startede med at løbe. Jeg har vundet 4 DM bronzemedaljer, løbet 32.26 min på 10 km og 15.39 min på 5000 m. Tider som jeg aldrig nogensinde havde drømt om. Derfor vil jeg i fremtiden nok satse på de løb, som jeg finder underholdene. Jeg elsker at løbe Cross Challenge, da man her kæmper som et hold for klubben (Herning Løbeklub). Det samme gælder DM halvmarathon. Derudover vil jeg løbe Etape Bornholm. Men jeg skruer ned for ambitionerne om, at jeg hele tiden vil stræbe efter nye og hurtigere PR. Jeg har været afklaret med dette længe, og nu ønskede jeg at få det skrevet ned på bloggen og fortalt det til andre.

Etape Bornholm 2012

Dette betyder også, at jeg i fremtiden ikke vil have dårlig samvittighed over at nyde livet med andet sport (ikke være bange for skader) og eksempelvis at drikke alkohol. Ikke fordi at det har fyldt meget i mit liv, men det har alligevel lagt i baghovedet de seneste par år. Jeg vil ikke lyve for mig selv, og komme i en ond spiral, hvor jeg ikke kan få opfyldt mine mål, og samtidig ikke får trænet nok. Måske sætter jeg nye PR i fremtiden med den træning, som jeg får tid og lyst til, men så er dette bare en bonus. Måske ændre jeg igen holdning om nogle år - hvem ved?

Dette er ikke et farvel til bloggen eller løb, men en fortælling om at jeg er noget til et punkt i mit liv, hvor jeg ønsker at skifte fokus. Kan allerede mærke nu, imens jeg skriver dette, at jeg lyder som en pensioneret mand over 40 år - selvom jeg KUN fyldte 27 år i går.