Opslag

29. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 19.4 km i tiden 01.29.34 / 04.37 min pr. km Kommentar: Vi kan i dag glæde os over, at vi har fået en ekstra dag til at træne i i år.  Løb først 7 km alene ned til skoven. Derefter løb jeg ca. 5 km med Morten, inden jeg løb resten alene igen. Løb ca. 8 km på blødt underlag i skoven og de resterende på asfalt.  Tempoet i skoven var 04.40 - 05.10 min pr. km, så tempoet på asfalten har derfor været en del hurtigere 04.20 - 04.35 min pr. km. Februar 2012: Løb 506,4 km i februar måned 2012, hvilket giver 17,46 km pr. dag. Februar måned gav en ny PR af sig på 5 km landvej i tiden 16.09 min. En rigtig god måned... 

Nye mål

Jeg har tidligere skrevet nogle mål ned på bloggen for foråret 2012. På grund af min nye PR på 5 km og ny information, så er mine mål ændret en smule. Mine nye mål er: 5 km landvej - 16.05 min 5000 m - 16.05 min 10 km landevej - 33.20 min 10.000 m - 33.20 min Jeg vil ligge mine kræfter på disse distancer, og springer over "mål" for halvmarathon i dette forår. Jeg løber stadig Lillebælt halvmarathon, fordi der er et fantastisk arrangement. Jeg regner med, at kunne slå min PR, men nok ikke en ny PR som vil leve op til min form. Ruten til Lillebælt er ikke den hurtigste og der er mange åbne strækninger, så vejret har også en stor rolle. Til gengæld er der mange gode løbere, så der er chance for, at der bliver nogen man kan følges med. Jeg er blevet informeret om, at der er 10.000 m bane DM d. 16. juni 2012 og jeg vil prøve mig selv af på denne, såfremt det er muligt i forbindelse med, at jeg skal være far. Der er 5000 m i Skive til april, som kunne være en mulighed....

28. februar 2012

Træning: Kl. 15.45: Løb 7 km i tiden 32.20 min / 04.38 min pr. km Løb 3 x 2000 m i tiderne 06.48 min, 06.50 min, 06.52 min* 2.6 km afjog - 18 km på dagen. Kommentar: Intervallerne blev løbet på atletikbanen i strid vind.  Pause: 1200 m jog i 05.00 min pr. km Km tiderne blev en smule ujævne på 2000 m af den simple årsag, at den første 1000 m var der kun 2 modvinds strækninger og 3 modvindsstrækninger på den den sidste 1000 m. Planen var, at jeg skulle løbe under 03.30 min pr. km, hvilket jeg overholdt uden at være presset. Følte dog at jeg stod helt stille i modvinds stykkerne.  I følge nye beregninger er 03.30 min pr. km tempoet, hvor jeg træner mælkesyretræning. I kan se linket her;  http://www.loebesiden.dk/beregn_tid.php  - Indtast 16.09 min på 5 km. 

27. februar 2012

Træning: Kl. 16.30: Løb 19.1 km i tiden 01.30.50 min / 04.46 min pr. km Kommentar: Løb en stille og rolig tur i Nykøbing og Legind skov. Hvor er det lækkert, at man kan vente med at løbe til kl. 16.30, også er der stadig lyst når man er færdig med turen. Benene havde det egentligt okay. Jeg kunne godt mærke lidt træthed i lægmusklerne (specielt i bakkerne i skoven) og lidt i mine hoftebøjere i starten. Jeg satte bare benene på autopilot - det sjove er, at når jeg gør dette, så ender jeg ofte på 04.46 min pr. km. Kroppen må åbenbart have et tempo, som den føler behageligt uden at det bliver hårdt.  Tak for alle lykønskningerne i går med min PR. 

26. februar 2012

Billede
Konkurrence: Kl. 10.50: Løb 5 km til Danisco Cup ved Brabrand hallen i tiden 16.09 min / 03.138 min pr. km* 5 km i tiden 16.09 min - Lige inden målstregen Løb ca. 17 km på dagen Kommentar: Ny PR på 5 km landevej med 21 sekunder.  Jeg havde på forhånd været i tvivl om, om jeg skulle vælge 5 km eller 10 km distancen som træning frem imod 10 DM. Mit valg faldt i fredags på 5 km distancen. For det første fordi Thijs Nijhuis havde anbefalet det, men også fordi jeg ikke ville være "træt" af 10 km distancen inden DM. Jeg vil gerne møde op til DM og være sulten på distancen. Målet var at løbe 30-45 sekunder hurtigere end min ønskede splittid på 10 km DM. Det lykkedes i dag. Derudover så ville jeg gerne have et veldisponeret løb i dag, og det lykkedes næsten 100 %. Jeg løb en smule for hurtigt de første 2 km (tror jeg) og døde lidt ud imellem 3-4 km og kom igen fra 4-5 km.  Uret viser 16.08 - Min nettotid blev 16.09 min Jeg løb "uden" ur i ...

25. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 12 km i tiden 54.46 min / 04.34 min pr. km Kommentar: Løb igen en tur i Nykøbing i mine Asics Nimbus.  Imorgen skal jeg løbe Danisco Cup - 5 km. Jeg har aldrig før løbet Danisco løbene og glæder mig til at komme i gang med motionsløb igen. Jeg har ingen ide om, hvilken tid jeg forventer at løbe i morgen. Det kommer an på dagsform, vind og vejr. Det primære bliver også, at få et godt løb. Her menes ikke nødvendigvis en hurtig tid, men at få løbet et veldisponeret løb og få banket rusten af inden DM i cross og 10 km landvej. I følge DMI så tegner vejret sig fint og benene er egentligt også okay friske. Så jeg glæder mig til i morgen.  Udover at få et godt træningsløb, så handlet det også om, at få snakket med sine løberelationer, når man er ude til motionsløb. Til dagligt har jeg ikke mange "træningskammerater" og nyder derfor at komme ud til motionsløb. DM GULD: Jeg vil ønske Jakob Hoffmann tillykke med DM titlen på 1500 m til inde DM i...

24. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 16 km i tiden 01.14.24 min / 04.39 min pr. km Kommentar: Løb i mine Asics Nimbus i Nykøbings gader. Igen i dag var det utroligt blæsende. Men vinden havde den rigtige retning i forhold til mine ruter i Nykøbing. Kunne næsten hele tiden løbe med sidevind.  Jeg har allerede solgt mine Nike Lunar Racer 2012 igen uden tab :-) Fortrød mit køb, så har bestilt en ny racesko i stedet for. Jeg vil ligge et billede ind, når jeg har fået skoen tilsendt.