26. februar 2012

Konkurrence:
Kl. 10.50: Løb 5 km til Danisco Cup ved Brabrand hallen i tiden 16.09 min / 03.138 min pr. km*

5 km i tiden 16.09 min - Lige inden målstregen


Løb ca. 17 km på dagen

Kommentar:
Ny PR på 5 km landevej med 21 sekunder. 

Jeg havde på forhånd været i tvivl om, om jeg skulle vælge 5 km eller 10 km distancen som træning frem imod 10 DM. Mit valg faldt i fredags på 5 km distancen. For det første fordi Thijs Nijhuis havde anbefalet det, men også fordi jeg ikke ville være "træt" af 10 km distancen inden DM. Jeg vil gerne møde op til DM og være sulten på distancen. Målet var at løbe 30-45 sekunder hurtigere end min ønskede splittid på 10 km DM. Det lykkedes i dag. Derudover så ville jeg gerne have et veldisponeret løb i dag, og det lykkedes næsten 100 %. Jeg løb en smule for hurtigt de første 2 km (tror jeg) og døde lidt ud imellem 3-4 km og kom igen fra 4-5 km. 

Uret viser 16.08 - Min nettotid blev 16.09 min

Jeg løb "uden" ur i dag. Jeg havde ur på armen, men jeg nåede ikke at få den startet inden starten gik, og løb derfor "uden" ur. Det forløb egentligt okay. Klaus Hagensen, Sune Andersen og jeg fandt hurtigt i en gruppe, som kunne hjælpe hinanden de første 3 km. Jeg måtte desværre slippe Klaus og Sune efter 3 km, men vandt ind på dem igen imellem 4-5 km.



Min tidligere PR på 16.30 min blev slået i dag med 21 sekunder. PR blev sat for næsten 1 år siden til Aarhusløbet. Det er derfor relevant at kigge tilbage på året som der er gået, og se hvordan træningen udvikler mine tider til at blive bedre. Man må sige, at det var en overraskelse, da jeg løb 16.30 min sidste år på en DAF opmålt rute. Efter dette løb fik jeg en lille skade, og min form stod derfor stille resten af foråret. Herefter satsede jeg på 10 km og løb et enkelt 5000 m i tiden 16.25 min. Dette resultat var jeg skuffet over, fordi jeg mente at formen var til mere. Men dengang løb jeg næsten hele turen alene og som absolut ikke var optimalt. I dag løb jeg i en gruppe, som netop er med til, at presse en til et hurtigere resultat. Det fungerede rigtig godt for mig i dag. Jeg var også overrasket over, at jeg kappede så mange sekunder af min tidligere PR i dag. Jeg har ikke rigtig trappet ned til løbet og har haft 3 kvalitetspas i denne uge (2 inden konkurrencen). Til gengæld vidste jeg godt, at formen er god for tiden. Det kan jeg aflæse af min træning, men vidste ikke, at formen var så god til konkurrence. Jeg ser derfor frem til 10 km DM nu. Det dejlige ved, at sætte en ny PR i dag er, at det giver lidt ro til træningen. Jeg er nu ikke presset til, at skulle sætte PR til 10 km DM. Jeg ved, at min træning virker for mig og forsætter derfor frem imod 10 km DM. 


Aarhus løbet 2011 - Tiden blev 16.30 min


Til sidste skal der lyde en stor tak for godt selskab i dag. Jeg varmede op med Sune og joggede af med Henning, Gert, Sune og Vibeke. Helena var med på sidelinjen som støtte, og har taget billederne som ses på bloggen og på min facebookside. Uden hendes støtte var jeg aldrig kommet til der, hvor jeg er i dag. 

Uge 8:
Løb ca. 120 km i denne uge / 15,5 intensive km. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021