4. februar 2012

Træning:
Kl. 16.30: Løb 15.4 km i tiden 01.10.18 min / 04.35 min pr. km

(inkl. intervaller i 5 min, 4 min, 3 min, 2 min, 1 min) Pause: jog halvdelen af intervaltiden

Kommentar:
Løb intervaller ude ved Ørodde med uret rundt. Jeg må indrømme, at det var "pænt" koldt i modvinden på strækningen imellem NIF stadion og Østers kompaniet (ca. 800 m). Modvinden og kulden medførte, at intervallerne blev løbet i lidt langsommere tempo end forventet.

Men hold da op, man er tilfreds når intervallerne er afsluttet. Derudover så tror jeg på, at jeg bliver stærkere/hurtigere af, at løbe intervallerne i modvinden, selvom jeg ikke opnår det ønskede tempo. Det var kun intervallerne 5 min og 4 min, hvor der var modvind. De andre blev løbet på strækningen hvor der var medvind eller ingen vind.

Da jeg løb hjemmefra stod termometret på -7,5 grader og himlen var skyfri. Oplevelsen af at løbe i naturen, når det er frostvejr er helt speciel, og jeg vil ikke være foruden denne. Men det var først på 2 omgang af Ørodde, at jeg opdagede at bølgerne stod stille (pga. det var frosset til is). Det siger lidt om, at man ikke altid ligger mærke til naturen, når man løber intervaller. Men på jog pauserne kunne jeg nyde naturen og solnedgangen over klosterbugten.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021