Året der gik - 2014

Det er blevet tid til den klassiske opdatering om året der gik. I år er det lidt specielt, da jeg sidder og skriver samtidig med, at jeg er skadet. Skaden opstod kort før Etape Bornholm i år. Jeg mærkede, at jeg havde ondt under foden, men jeg lyttede ikke til kroppens signaler. Jeg trænede derfor videre imod Etape Bornholm. Lige før Bornholm tog Helena og jeg til København, hvor vi var på by-ferie inden snuden gik mod Bornholm. Vi var blandt andet inde og se Brøndby imod Liverpool - en super fed oplevelse. Men under Københavnerturen begyndte jeg virkelig at mærke til foden. Når jeg gik rundt i København, så gjorde det ondt i foden. Jeg besluttede derfor, at jeg kun løb korte ture i København (ugen op til Etapen), så jeg kunne blive helt klar. Det blev også lidt bedre, men det forsvandt aldrig helt. Under Etape Bornholm blev det også lidt bedre, og det gjorde ikke ondt, imens jeg gik rundt. Efter Etape Bornholm trænede jeg derfor videre, som jeg plejede, men det gjorde tilstanden dårligere. Det tog mig fra august til oktober før, at jeg indså, at jeg måtte stoppe. Foden blev dårligere og dårligere, og jeg søgte derfor hjælp ved fysioterapeuten. Her fik jeg behandling, og det hjalp i starten. Men da jeg forsatte træningen på et rimeligt niveau, så fik foden aldrig den ro, som den burde have. Det var først, da jeg skiftede fysioterapeut, og jeg skulle have lavet Super Sole, at han anbefalede mig, at jeg kun løb 0 - 5 km pr. dag. Dette råd følger jeg nu, og min fod skulle gerne være klar igen engang til forår/sommer 2015. Helningsprocessen er klart blevet forringet af, at jeg ikke lyttede til kroppen. Dette vil jeg klart anbefale andre, der har betændelse i senerne under foden. Nu har jeg ødelagt ½ sæson i år, og muligvis næsten hele næste pga. dette. Det er klart, at det kommer til at tage tid at komme tilbage, og jeg regner heller ikke med, at jeg er helt tilbage igen før 2016, selvom det lyder som utrolig langt ude i fremtiden. 

Men når jeg ser tilbage på 2014, så har det været et fantastisk løbeår, som måske godt kunne have høstet meget mere af sig, hvis jeg havde lyttet til min krop. Jeg havde en fantastisk optakt til DM 10 km, som fandt sted i marts måned. Jeg trænede omkring 120-130 km pr. uge, og havde nogle rigtig gode intervalpas, hvor jeg løb i mit planlagte konkurrencetempo. Målet var, at løbe under 33 minutter, hvilket var mit PR på daværende tidspunkt. Inden DM 10 km løb jeg nogle okay løb til DM lang cross, DM kort cross og 15 km landevej. 

DM 10 km blev i år afholdt i København. Vi tog på weekendtur i hovedstaden inden løbet, og jeg fik derfor slappet perfekt af inden løbet. Jeg følte virkelig, at jeg var 100 % klar til at sætte ny PR. Da dagen kom, så klappede alt også perfekt. Jeg fandt en rigtig god gruppe at løbe sammen med, og samtidig med disponerende jeg mit løb perfekt. Jeg gennemførte i tiden 32.26 min, og satte en flot PR. Denne tid gav mig blod på tanden, og jeg var klar til mere! Nu skulle der sættes PR. Udover PR så vandt jeg sammen med Jesper Faurschou og Anders Bonde DM bronze for hold til DM 10 km.

Men ligesom med skaden i foden, så lyttede jeg ikke til min krop efter DM 10. Jeg burde have givet min krop en pause fra løb, da jeg havde presset den til det yderste med træningen op til DM 10 km. Derfor løb jeg ind i en skade med ryggen, der hæmmede mit løb hele april måned. Derefter var der  DM halvmarathon i maj måned. Et løb der ellers skulle have været et af årets mål. Men jeg var ikke 100 % klar til at løbe, og havde også problemer med mit lår, da jeg stod på startstregen. Det hæmmede mit løb, og jeg løb 01.13.35 minutter på en dag, hvor det ikke spillede. Jeg var i rigtig god form, og jeg kunne have løbet meget bedre, hvis bare at jeg havde været helt klar. Men dagen blev overskygget af, at jeg igen vandt DM bronze med Jesper Faurschou og Frank Løvendahl for hold. På dagen var vi måske lidt skuffede over, at vi kun vandt bronze, men efterfølgende var jeg igen rigtig glad for min medalje. Dette var min tredje DM bronze medalje. Efterfølgende kom skaden i min fod. Det skete endda på et tidspunkt, hvor jeg ikke trænede så hårdt, som jeg nogengange har gjort. Men jeg tror, at det er en sammensmeltning af mange ting, og igen mener jeg, at det har en sammenhæng med, at jeg skulle have givet min krop ro efter DM 10 km. 

I juli måned løb jeg Etape Bornholm, selvom jeg døjede lidt med foden. Den hæmmede ikke mit løb, men jeg havde ikke trænet det ønskede inden løbet, og var derfor ikke i mit livs form. Jeg startede første etape ud med en 9. plads, men jeg fik avanceret denne 9. plads til en samlet 6. plads efter sidste etape. Min hidtil bedste placering ved Etape Bornholm, og det er også en placering, som jeg er utrolig stolt over.

Når man sammenfatter de 2 bronzemedaljer, PR på 10 km og placeringen ved Etape Bornholm, så mener jeg, at det har været et fantastisk løbeår. Det ærgrer mig selvfølgelig, at jeg sidder her sidst på året skadet. Men jeg er blevet klogere, og jeg ved, hvad der skal til før, at jeg kommer tilbage i den form, som jeg havde i marts måned. Det kommer til at tage tid, og derfor har jeg heller ikke travlt med at komme tilbage! Jeg skal have kroppen og hovedet med mig denne gang. 

Her imellem jul og nytår har jeg spillet indendørs fodbold med nogle kollegaer. Fodbold er virkelig en ting, som jeg har savnet, imens at jeg har haft fokus på løb. Hvis det tager lang tid med foden, så er det min plan, at jeg måske vil dyrke det lidt i foråret. Efter at jeg har proklameret, at min fod først er klar til forår/sommer, så har mange skrevet, at jeg skal huske alternativ træning. Men dette råd følger jeg ikke. Jeg løber det jeg må/kan, og ellers styrketræner jeg min krop. Det er ikke min plan, at stå på en crosstrainer i et motionscenter. For det første ville det slå min motivation ihjel for at komme tilbage. For det andet så belaster jeg foden uanset, om jeg står, går eller løber. Derfor tager det også lang tid om at hele helt op. Jeg går flere km i løbet af en arbejdsdag, hvilket er hårdt for foden. Selvom crosstraineren ikke vil være ligeså hård for foden som eksempelvis løb, så vil det alligevel belaste den. Det bedste ville være at svømme eller cykle, men det har jeg hverken tid eller lyst til. Pt. gør jeg det, som jeg har lyst til. Ellers er jeg bange for, at jeg har mistet motivationen inden, at jeg kommer i gang igen.

Der skal lyde et rigtig godt nytår til dem, der læser med på bloggen. Tak for støtten i 2014.