Lørdag d. 09.05.2015
Jeg skulle have deltaget ved dagens Lillebælt halvmarathon, hvor min ven Thijs vandt i sikker og flot stil med ny PR.
Siden sidste opdatering, så har jeg været ved fysioterapeut en gang mere omkring påskeferien. Det skyldes, at jeg ikke helt følte, at helingen af foden gik så hurtigt, som jeg gerne ville. Jeg havde følt lidt stivhed i svangsenen efter aktivitet. Jeg mødte derfor op ved fysioterapeuten efter 6 km løb, og her var senen "normal", men jeg kunne godt mærke, at det strækker lidt i den. Han forklarede, at der kunne være lidt væske i og ved senen, fordi den er ved at hele op, og fordi den bliver strukket meget i. Siden har jeg derfor mærket efter, og jeg synes forsat at det går fremad - men meget langsooomt! Jeg ville jo gerne, at foden blev fuldstændig normal igen med et trylleslag, men jeg må væbne mig med tålmodighed, og træne den ligeså langsomt op.
Jeg har de sidste 7 dage løbet 72 km, og jeg kan nu løbe længere ture uden smerter og ømhed. Foden bliver forsat lidt øm, når man trykker på den efter aktivitet, og den føles nogle gange stiv at gå på efter hvile. Men dette er kun efter løb, der er ingen stivhed om morgnen, og foden når også at blive "næsten normal" igen efter en løbetur inden sengetid. Men den er klart bedre end i efteråret, og der er heller ikke hævelser at se på foden eller betændelse at mærke. Dette pointerede fysioterapeuten også. Efter hver træning får foden is, og den bliver strukket ud. Derudover masserer jeg den også med massagebold.
Det er første gang, at jeg ikke har deltaget ved Lillebælt halvmarathon siden 2010. Det er et løb, som jeg altid har set frem til med glæde. Det er et fantastisk arrangement med flot natur og god stemning. Men i år blev det uden mig. Jeg vil gerne vende tilbage igen, og det bliver forhåbentligt næste år. Den længste tur, som jeg har været ude på, det er dagens tur på 15 km.
Der kommer ikke opdateringer på bloggen omkring mængde pr. uge før, at jeg er oven på igen, eller før at jeg kan træne længere og intensivt end nu. Det kan lyde dumt, men jeg vil ikke presse mig selv yderligere ved, at jeg gerne vil vise omgivelser hvor mange km, som jeg løber. Nogle gange vil man gerne give den en ekstra tand, når andre folk følger udviklingen. Så derfor kan tavshed på bloggen godt være guld. Men der kommer måske andre opdateringer fra træningen.
Jeg håber snart, at foden kan blive 100 % igen, fordi jeg savner at stå på startstregen. Jeg er ikke færdig med løb endnu! Derfor skal jeg også give foden den tid, som den har behov for. Med 72 km på 7 dage, så er det også langt mere, end de fleste motionister løber - og pt. har jeg heller ikke mere tid til træning, end de 70 km, så det passer egentligt perfekt. Men jeg har behov for at kunne træne mere, hvis jagten på flere resultater skal jagtes. Derfor må foden godt blive 100 % over sommeren og efteråret. Men pt. nyder jeg bare, at kunne komme ud i naturen at løbe igen.
Forsat god weekend.
/ Fra en løber, der er glad for at kunne løbe igen
Siden sidste opdatering, så har jeg været ved fysioterapeut en gang mere omkring påskeferien. Det skyldes, at jeg ikke helt følte, at helingen af foden gik så hurtigt, som jeg gerne ville. Jeg havde følt lidt stivhed i svangsenen efter aktivitet. Jeg mødte derfor op ved fysioterapeuten efter 6 km løb, og her var senen "normal", men jeg kunne godt mærke, at det strækker lidt i den. Han forklarede, at der kunne være lidt væske i og ved senen, fordi den er ved at hele op, og fordi den bliver strukket meget i. Siden har jeg derfor mærket efter, og jeg synes forsat at det går fremad - men meget langsooomt! Jeg ville jo gerne, at foden blev fuldstændig normal igen med et trylleslag, men jeg må væbne mig med tålmodighed, og træne den ligeså langsomt op.
Jeg har de sidste 7 dage løbet 72 km, og jeg kan nu løbe længere ture uden smerter og ømhed. Foden bliver forsat lidt øm, når man trykker på den efter aktivitet, og den føles nogle gange stiv at gå på efter hvile. Men dette er kun efter løb, der er ingen stivhed om morgnen, og foden når også at blive "næsten normal" igen efter en løbetur inden sengetid. Men den er klart bedre end i efteråret, og der er heller ikke hævelser at se på foden eller betændelse at mærke. Dette pointerede fysioterapeuten også. Efter hver træning får foden is, og den bliver strukket ud. Derudover masserer jeg den også med massagebold.
Det er første gang, at jeg ikke har deltaget ved Lillebælt halvmarathon siden 2010. Det er et løb, som jeg altid har set frem til med glæde. Det er et fantastisk arrangement med flot natur og god stemning. Men i år blev det uden mig. Jeg vil gerne vende tilbage igen, og det bliver forhåbentligt næste år. Den længste tur, som jeg har været ude på, det er dagens tur på 15 km.
Der kommer ikke opdateringer på bloggen omkring mængde pr. uge før, at jeg er oven på igen, eller før at jeg kan træne længere og intensivt end nu. Det kan lyde dumt, men jeg vil ikke presse mig selv yderligere ved, at jeg gerne vil vise omgivelser hvor mange km, som jeg løber. Nogle gange vil man gerne give den en ekstra tand, når andre folk følger udviklingen. Så derfor kan tavshed på bloggen godt være guld. Men der kommer måske andre opdateringer fra træningen.
Jeg håber snart, at foden kan blive 100 % igen, fordi jeg savner at stå på startstregen. Jeg er ikke færdig med løb endnu! Derfor skal jeg også give foden den tid, som den har behov for. Med 72 km på 7 dage, så er det også langt mere, end de fleste motionister løber - og pt. har jeg heller ikke mere tid til træning, end de 70 km, så det passer egentligt perfekt. Men jeg har behov for at kunne træne mere, hvis jagten på flere resultater skal jagtes. Derfor må foden godt blive 100 % over sommeren og efteråret. Men pt. nyder jeg bare, at kunne komme ud i naturen at løbe igen.
Forsat god weekend.
/ Fra en løber, der er glad for at kunne løbe igen
Kommentarer
Send en kommentar