Uge 17 - 2020
RASMUS FUTTERUP
Mit navn er Rasmus Futterup – 32 år gammel. Jeg har været medlem af Herning løbeklub siden 2012. Jeg er gift, og har 3 børn. Vi bor på den skønneste og grønne ø Mors. Til daglig er jeg lærer på Dueholmskolen i overbygningen.
Min ”løbekarriere” tog for alvor fart, da jeg meldte mig ind i Herning Løbeklub. Det var igennem Jesper Faurschou og Kai Faurschou. Jeg savnede fællesskabet i en løbeklub, som jeg kendte til igennem fodbold. Det fik jeg hurtigt igennem klubben. Efter at jeg blev medlem, så har jeg kørt Danmark tynd for at deltage i diverse motionsløb, crossløb, halvmaratons og baneløb.
Min ”løbekarriere” tog for alvor fart, da jeg meldte mig ind i Herning Løbeklub. Det var igennem Jesper Faurschou og Kai Faurschou. Jeg savnede fællesskabet i en løbeklub, som jeg kendte til igennem fodbold. Det fik jeg hurtigt igennem klubben. Efter at jeg blev medlem, så har jeg kørt Danmark tynd for at deltage i diverse motionsløb, crossløb, halvmaratons og baneløb.
Mine officielle personlige rekorder er;
5000 m - 15.39.58 min (2013)
10.000 m - 34.38.47 min (2012)
10 km – 32.26 min (2014)
Halvmaraton - 1.12.44 min (2013)
I foråret 2014 var jeg i mit livs bedste form. Jeg satte personlig rekord på 10 km i marts måned. Derefter var mit mål at løbe endnu hurtigere på 5000 m og 10 km. Men en svangsene-skade stoppede min løbekarriere i sommeren 2014. Jeg prøvede flere gange at komme tilbage, men hver gang fik jeg et tilbageslag. Der skulle 3 binyreindsprøjtninger og en masse tålmodighed til, før, at jeg i 2018 kunne vende tilbage i løbeskoene. Men her skulle et løberknæ igen sætte mig tilbage.
Derfor var det først til Royal Run i 2019, at jeg for første gang siden 2014 kunne trække i den hvide HLK singlet igen. Nu er der gået 1 år, og jeg er så småt begyndt at drømme om at slå mine personlige rekorder igen. Men mest af alt, så nyder jeg bare at være tilbage i løbeskoene. Jeg er bare et bedre menneske, når jeg har været ude at løbe en tur.
Min træning har den sidste periode ikke været specielt påvirket af, at vi i Danmark er ramt af en pandemi. Jeg træner normalt næsten alle mine træningsture alene. De løb som jeg skulle have deltaget i, de er selvfølgelig aflyst. Derfor har jeg også overvejet forskellige muligheder for mit næste mål. Skulle jeg løbe et maraton til efteråret? Jeg havde en god 25 km træningstur i sidste uge i 04.06 min pr. km, der kunne indikere, at jeg kunne gøre det rimeligt på distancen.? Men valget er faldet på 5000 m. Her ser jeg desuden en mulighed for, at der bliver åbnet op for løb igen snart. Derfor tog jeg lørdag en 10 minutters test, som jeg skal bruge i mit kommende træningsperiode.
Min sidste uges træning har set således ud;
Mandag:
10.2 km i 47.34 min
Tirsdag:
10 km i 47.02 min
Onsdag:
10.2 km i 47.09 min
Torsdag:
14 km i 01.01.32 min (inklusiv 6 x 1000 m i 03.29 min, pause 01.05 min stående)
Fredag:
10.1 km i 49.55 min (med babyjogger)
Lørdag:
10 minutters testløb – 3.1 km (03.19 min pr. km, puls 155 i snit)
9 km i alt på dagen
Søndag:
14.2 km i 01.02.02 min
10.2 km i 47.34 min
Tirsdag:
10 km i 47.02 min
Onsdag:
10.2 km i 47.09 min
Torsdag:
14 km i 01.01.32 min (inklusiv 6 x 1000 m i 03.29 min, pause 01.05 min stående)
Fredag:
10.1 km i 49.55 min (med babyjogger)
Lørdag:
10 minutters testløb – 3.1 km (03.19 min pr. km, puls 155 i snit)
9 km i alt på dagen
Søndag:
14.2 km i 01.02.02 min
I alt 78.1 km i denne uge.
Favoritløb:
Jeg har fået muligheden for at fortælle om mit favoritløb. Her var jeg ikke i tvivl hvilket, at jeg skulle vælge!
Mit favoritløb er Etape Bornholm. Jeg skulle også have deltaget i år for første gang siden 2014. Men dette satte Covid-19 en stopper for.
I Etape Bornholm løber man et maraton fordelt over 5 dage i forskelligt terræn. Man løber 10 km gadeløb (DAF opmålt), strandløb, skovløb, ”bjergløb” og slutter af med endnu et 10 km gadeløb (DAF opmålt). Jeg har altid elsket at konkurrere. Både i forhold til konkurrenterne,. Mmen lige så meget i forhold til mig selv. Det helt specielle ved Etape Bornholm er, at man møder de samme konkurrenter 5 dage i streg. Mange af dem er ens bekendte og venner. Man får en hyggelig snak med dem, inden starten lyder. Men herefter bliver det ens konkurrenter.
Da jeg tilbage i 2011 deltog for første gang, så var det mit mål, at jeg kunne komme i top 10 på en etape, så jeg kunne få mit navn læst op i TV2 Bornholm om aftenen under sammendraget. Det er nemlig også det specielle ved Etape Bornholm. Der er en god mediedækning fra løbet. Både fra eliten, men også for bredden. Det mål skulle jeg få opfyldt i 2013 under 2. etape. Her løb jeg mig ind i top 10 på Dueodde etapen (strandløb). Senere skulle jeg så også ende samlet i top 10 for hele løbet. Det samme skete igen i 2014.
De første par år var jeg meget nervøs inden etaperne. Jeg formåede ikke at slappe af inden, hvilket er ærgerligt, når er man på ferie på sådan en fantastisk ø. Men de sidste to år, var jeg mere afslappet inden etaperne. Jeg nød dagene ligesom en almindelig ferie. Måske det også havde indvirkning på mine resultater? Det er sundt at blive mindet om, at løb ikke er alt her i livet. Men efter at have været sat ud af løbet i 4 år, så har jeg også fundet ud af, at det betyder meget for mig. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, imens jeg var skadet, at det ikke betød noget. Jeg kunne sagtens cykle racercykel eller MTB i stedet for. Men løb var min identitet. Derfor er jeg glad for at være tilbage.
Etape Bornholm kan helt klart anbefales som ferie og familieløb. ‘
Til slut vil jeg bare minde jer alle om, at selvom vi ikke har nogen konkurrencer i løbskalenderen for tiden, så er løb mere end det. Løb skal være en glæde. Det fandt jeg ud af under Etape Bornholm.
I Etape Bornholm løber man et maraton fordelt over 5 dage i forskelligt terræn. Man løber 10 km gadeløb (DAF opmålt), strandløb, skovløb, ”bjergløb” og slutter af med endnu et 10 km gadeløb (DAF opmålt). Jeg har altid elsket at konkurrere. Både i forhold til konkurrenterne,. Mmen lige så meget i forhold til mig selv. Det helt specielle ved Etape Bornholm er, at man møder de samme konkurrenter 5 dage i streg. Mange af dem er ens bekendte og venner. Man får en hyggelig snak med dem, inden starten lyder. Men herefter bliver det ens konkurrenter.
Da jeg tilbage i 2011 deltog for første gang, så var det mit mål, at jeg kunne komme i top 10 på en etape, så jeg kunne få mit navn læst op i TV2 Bornholm om aftenen under sammendraget. Det er nemlig også det specielle ved Etape Bornholm. Der er en god mediedækning fra løbet. Både fra eliten, men også for bredden. Det mål skulle jeg få opfyldt i 2013 under 2. etape. Her løb jeg mig ind i top 10 på Dueodde etapen (strandløb). Senere skulle jeg så også ende samlet i top 10 for hele løbet. Det samme skete igen i 2014.
De første par år var jeg meget nervøs inden etaperne. Jeg formåede ikke at slappe af inden, hvilket er ærgerligt, når er man på ferie på sådan en fantastisk ø. Men de sidste to år, var jeg mere afslappet inden etaperne. Jeg nød dagene ligesom en almindelig ferie. Måske det også havde indvirkning på mine resultater? Det er sundt at blive mindet om, at løb ikke er alt her i livet. Men efter at have været sat ud af løbet i 4 år, så har jeg også fundet ud af, at det betyder meget for mig. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, imens jeg var skadet, at det ikke betød noget. Jeg kunne sagtens cykle racercykel eller MTB i stedet for. Men løb var min identitet. Derfor er jeg glad for at være tilbage.
Etape Bornholm kan helt klart anbefales som ferie og familieløb. ‘
Til slut vil jeg bare minde jer alle om, at selvom vi ikke har nogen konkurrencer i løbskalenderen for tiden, så er løb mere end det. Løb skal være en glæde. Det fandt jeg ud af under Etape Bornholm.
________________________________________________________________
Billederne er taget under 10 minutters testen på atletikbanen i Nykøbing Mors. Den er heldigvis åben for offentligheden.
Fotograf: Helena Futterup
Fotograf: Helena Futterup


Kommentarer
Send en kommentar