Mål for 2012
I dette indlæg vil I kunne læse mine tanker om mine mål for 2012: I 2011 slog jeg PR på alle de distancer, som der var planlagt. Jeg startede sæsonen med en forholdsvis overraskende PR på 5 km i tiden 16.30 min. En ny PR med over 1 minut i forhold til tidligere PR fra 2010. Nu var niveauet lagt, og jeg havde derfor regnet med, at kunne løbe ny PR på 10 km til DM 10 landevej, men blev desværre skadet efter 5 km i Aarhus. Min form blev derfor ødelagt, og jeg måtte vente med ny PR på 10 km til Viborg Avis 10 km, hvor jeg løb i tiden 35.19 min. En ny PR med over 1 minut på en forholdsvis kuperet rute. Den nuværende PR blev sat til Vejle Ådal løbet i tiden 33.45 min. Min PR på 5000 m er sat til klubmesterskaberne i Viborg i oktober i tiden 16.25 min. En lidt skuffende tid i forhold til min daværende form, men løb hele turen alene på nær de første 600 m. PR på halvmaraton blev sat til DM halvmaraton i Aarhus i tiden 01.17.40 min, også en lidt skuffende tid, men okay i forhold til, ...