21. december 2011

Træning:
Kl. 17.30: Løb 10.4 km opvarmning i tiden 46.46 min / 04.31 min pr. km

Løb 8 km tempoløb i tiden 28.05 min / 03.30 min pr. km

19 km på dagen...

Kommentar:
Min tempotur gik godt i dag. Det var egentligt forholdsvis nemt, at løbe tempoløb i dette tempo. Underlaget var forholdsvis isfri de fleste steder. Jeg løb ad Limfjordsvej og op af Sallingsundvej og hjem. En kuperet rute som jeg også løb tempoløb på tidligere i december med Morten. 

Mine lunger var lidt tunge i dag pga. frosten. Som så mange nok ved, så har jeg Astma. Dette kan medføre, at min vejrtrækning bliver lidt besværet i kulde pga. slim., når jeg skal løbe tempoløb/intervalløb. Det er ikke fordi jeg vil skrive en lang klage sang over det, men sådan folk er klar over det. Jeg var hårdt ramt af astma som barn, men i dag er jeg kun ramt om foråret og når jeg er syg. Jeg tager astma medicin hver dag (når jeg husker det). 

Mit højre lår var bedre i dag end i går, men det er stadig ikke væk. Jeg mærkede intet til det under tempoturen. Jeg tror, at det er min nerve fra ryggen, som igen stråler ned i benet, så det er højest sandsynlig væk igen lige pludselig. Jeg har 2 øvelser, som kan få det væk igen i løbet af lidt tid. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021