Uge 5 - 2013
Mandag:
Kl. 08.15: Løb 11.1 km i tiden 49.08 min / 04.28 min pr. km
Kl. 17.30: Løb 10.4 km i tiden 46.34 min / 04.36 min pr. km
21.5 km på dagen...
Tirsdag:
Kl. 17.40: Løb 18 km i tiden 01.20.52 min / 04.30 min pr. km
Onsdag:
Kl. 14.10: Løb 5 km opvarmning i tiden 22.28 min / 04.30 min pr. km
Løb 4 x 2 km i tiderne: 06.44 min, 06.52 min, 06.48 min, 06.53 min / 03.25 min pr. km
- med 1 km jog imellem i 04.30 min + afjog. Intervallerne blev løbet på. Det blæste utroligt meget i dag, hvilket påvirkede tempoet og tiderne. Men var tilfreds med tiderne alligevel.
18 km på dagen...
Torsdag:
Kl. 17.00: Løb 18 km uden ur da den var løbet tør for strøm.
Jeg løb 12 km med Frida i babyjoggeren. Dette var allerførste tur med vores nye Babyjogger performance, som vi har købt hos www.loebeshop.dk. En rigtig lækker babyjogger som jeg tror, at vi bliver rigtig glade for.
Fredag:
Kl. 08.40: Løb 11.1 km tiden 48.04 min / 04.22 min pr. km
Kl. 16.30: Løb 11 km i tiden 53.48 min / 04.54 min pr. km
22.1 km på dagen...
Den sidste tur blev løbet med Frida i babyjoggeren. På de første 5 km løb jeg med Morten, og Nilda var med på cykel. Det holdte tempoet lidt nede i starten.
Lørdag:
Kl. 11.00: Løb 10.5 km uden ur sammen med Morten.
Vi løb progressivt og sluttede af i et tempo under 04.10 min på de sidste 3 km.
Søndag:
Kl. 14.10: Løb 15 km landevej i tiden 51.32 min / 03.26 min pr. km
Løb 4 km opvarmning sammen med Herning Løbeklub og 3.5 km afjog.
22.5 km på dagen...
Ugen i tal:
130.6 km på ugen / 23 intensive km
15 km landevej - 4. afdeling af Cross Challenge:
Jeg kom i går hjem fra 4. afdeling af Cross Challenge med blandede følelser!
Jeg slog PR på 15 km landevej med 2 minutter og 51 sekunder. Jeg løb 11.5 sekunder hurtigere pr. km, end jeg gjorde sidste år i Aalborg.
For at finde ud af hvorfor jeg havde blandede følelser, så vil jeg lige ridse mit mål op, som jeg havde inden løbet. Jeg vidste ikke helt, hvor jeg stod inden løbet. I år vil jeg rigtig gerne slå PR på 10 km, og løbe under 33 minutter i løbet af 2013! Hvis formen skulle vise, at jeg kunne det nu, så skulle jeg have løbet 03.22 min pr. km i går. Men jeg vidste godt, at min form pt. ikke var til dette tempo. Der er heldigvis også stadig lang tid til DM 10 km landevej, så formen behøvede ikke, at vise dette nu. Jeg ville derfor gerne have løbet 03.24 min, men 03.26 min pr. km ville også have været godkendt. 03.24 min pr. km ville have givet en estimeret 10 km på 33.10 min, hvilket ville vise, at formen er på vej i den rigtige retning.
Jeg endte med at løbe en tid som var godkendt. Men hvorfor løber jeg ikke en tid, som var hurtigere? Jeg har ikke haft den kvalitettræning i januar 2013, som jeg havde håbet på. Det skyldes, at jeg var syg i starten af januar. Sygdommen varede i lidt længere tid, end jeg havde håbet, og sygdommen har også mærket mig mere efterfølgende, end jeg havde håbet på. Jeg lagde ud i 03.24 min pr. km, og følte at det var et "nemt" tempo at løbe i. Alligevel fik jeg sidestik imellem 3 og 4 km, hvilket jeg slet ikke forstår. Denne sidestik forsætter indtil 7-8 km, hvor jeg ikke kan holde farten uden at det bliver værre. Jeg løber derfor en smule konservativt, og bliver efterladt af den gruppe, som jeg havde ønsket at følge. Jeg får mig dog kæmpet op omkring 10 km, som jeg runder i 34.18 minutter. Men omkring 11-12 km begynder mine lår at stivne. Her ville det måske have gavnet, at jeg havde valgt lange tights i stedet for korte shorts? Det vil jeg i hvert fald overveje næste gang, hvor vejret er omkring 0-2 grader med let vind. Jeg får sluttet okay af, og overhaler nogle stykker på den sidste omgang. Jeg får en 35 plads og sikrer mig 11 point til Cross Challenge! Men hvorfor fik jeg sidestik? Jeg tror, at det skyldes kulden. Nu har jeg oplevet det flere gange, når det har været koldt. Det må være min løbestil i kulde, som medfører, at jeg spænder nogle steder, som giver mig sidestik? Ellers kan jeg ikke se, hvad det skal være. Jeg var også en smule forkølet i går, men det kan ikke have påvirket mit løb.
Jeg løb 03.24 min pr. km på mange af strækningerne/kmerne i går. Men på de km hvor der var sving, så kunne jeg ikke holde tempoet. Specielt på sidst omgang (5 km) havde jeg svært ved, at komme op i fart igen.
Jeg løb 03.24 min pr. km på mange af strækningerne/kmerne i går. Men på de km hvor der var sving, så kunne jeg ikke holde tempoet. Specielt på sidst omgang (5 km) havde jeg svært ved, at komme op i fart igen.
Vi fik en 2. plads for hold, hvilket er helt fantastisk. Vi ligger nu nummer 3 samlet efter 4 runder.
Resultater: http://daf.sportstiming.dk/
Ugen i tekst:
Mængden har været god i denne uge. Men jeg ville gerne have løbet lidt hurtigere på mine 4 x 2 km intervaller om onsdagen, men det var ikke muligt pga. vinden. Jeg var ikke helt tilfreds med min 15 km landevej, og jeg er derfor blevet klar over, at jeg skal til at træne noget hårde! Jeg vil ikke løbe flere km i ugen, men løbe flere intensive km. Jeg håber, at jeg kan holde mig fri fra sygdom og skader, så formen peger i den rigtige retning til DM 10 km, hvor jeg gerne vil slå ny PR. Jeg går ikke efter SUB 33 min præcist der, men jeg vil bare gerne løbe ny PR. Derudover vil jeg gerne lave et godt resultat til DM lang cross på hjemmebane i Herning.
Kommentarer
Send en kommentar