Uge 9 - 2013

DM lang cross:

Tid: 34.02 min
Placering: 22


Løb DM lang cross i tiden 34.02 min, hvilket gav en placering som nummer 22. Man kan ikke sammenligne tiden i år med cross tiden fra sidste år, da det er to vidt forskellige ruter. Men man kan sammenligne placeringerne. Sidste år fik jeg en placering som nummer 49. Selvom jeg var syg den dag, så er der alligevel sket en del med min udvikling siden. Jeg er oppe i den bedste halvdel, hvilket jeg også var til NM i cross i november.



Mange har ment, at jeg muligvis er lidt bedre til cross, end jeg er på landevejen i forhold til de, som jeg løber nogenlunde op med. Men jeg synes, at min 3000 m tid sidste weekend indikerer, at jeg er i form fremgang. Derudover indikerer det, at jeg ikke havde et godt løb i København i februar, hvor jeg løb 15 km landevej i tiden 51.32 min / 03.26 min pr. km. Jeg begynder at tro på, at jeg nærmer mig en tid omkring 33 minutter, hvis jeg får et godt løb til DM 10 km landevej i Aarhus d. 23. marts 2013.



Starten var ikke så kaotisk, som man kunne frygte til DM cross. Der plejer altid at være skub, men følte ikke, at problemet var så stort. Der var dog 2 som faldt på den grønne måtte i starten. Men jeg tror, at vejret har haft en indflydelse på løberne. Det utrolig kolde vejr med regn og blæst gav en forsigtig start. Jeg lagde mig i en gruppe, som jeg følte passede til mit niveau. Dem løb jeg med indtil 4. omgang. Jeg havde sparet lidt kræfter på 4. omgang, og luret mine konkurrenter ud i løbet af løbet. Jeg følte, at jeg satte meget fra i forhold til dem i medvinden og i det ujævne terræn inden mål. Planen var derfor, at jeg ville skrue tempoet helt op den sidste km. Selvom vi havde hentet mange løbere de sidste 2 omgange, så satte jeg min gruppe til sidst, og fik en flot placering som nummer 22. 

Det var utrolig svært at løbe i dag pga. vejret. Man løb sig ikke igennem, da det næsten ikke var muligt pga. vinden og regnen. Jeg frygtede hver eneste gang, at jeg skulle om i modvinden. Mine næsebor blev fyldt op med snot, og mærkede til tider sidestik komme snigende, muligvis fordi jeg var anspændt. 

På sidste omgang kommer jeg op til Kasper Skov (en god ven), som ikke havde noget godt løb i dag. Da vi har en km tilbage, så falder Kasper i noget mudder, da vi skal dreje. Selvom vi er konkurrenter, så fik jeg alligevel ondt af Kasper. Kunne sagtens se, at han havde et dårligt løb. Jeg ender også med at vinde over ham, hvilket også indikerer at Kasper ikke havde sin bedste dag. 

Jeg er utrolig stolt over min præstation i dag. Det er vel min bedste præstation i Cross Challenge. Nu håber jeg bare på, at formfremgangen forsætter fremimod DM 10 km landevej.

På billedet kan man se, at jeg vinder en spurt. Det er ikke hver dag, at jeg gør dette ;-)



Jeg bliver nødt til at nævne en lille sjov historie fra dagen. Da vi har fået kage efter løbet, så sidder vi og snakker om, hvilke placeringer, som vi har fået i dag. Vi spørger Kirstine, og hun ved faktisk ikke hvilken placering, som hun har fået i sin aldersgruppe. Til vores store overraskelse så har hun vundet guld i K35. Det var sgu stort. Familien Futterups første guldmedalje til DM i løb. Til DM kort cross følger Kirstine op på den flotte præstation og vinder guld igen i K35. Kirstine leverer dermed Herning Løbeklubs guldmedaljer til DM cross.


DM kort cross:

Tid: 12.49 min
Placering: 21

Hvis starten til DM lang cross ikke var kaotisk, så var DM kort cross så til gengæld. Jeg var ved at falde 100-200 m efter starten, da en sparker til mine ben. Derudover er der en del skub. Frontgruppen lige efter de aller hurtigste lagde forholdsvis langsomt ud i dag. Det medførte at jeg kunne følge med dem. Jeg måtte dog slippe igen efter vi rammer medvinden. Herefter løber jeg forholdvis alene resten af løbet. Overhaler dog lige nogle stykker undervejs, som har lagt for hurtigt ud.



Vi var i dag 9 sekunder fra at vinde bronze for hold. Det virker ikke af meget. Vi skulle blot have løbet 3 sekunder hurtigere pr. mand over 4 km, hvilket heller ikke virker af meget. Men når man får sig sundet lidt, så kan man godt se, at når vi har givet os fuldt ud, så kunne vi ikke have hentet de 9 sekunder. Vi gjorde ellers alt hvad vi kunne. 

Løb også et flot løb i dag, og jeg fik personligt en 4. plads i min aldersgruppe.



Jeg synes, at det har været et rigtig fedt DM cross arrangement, som Herning Løbeklub har fået afholdt. Jeg var lidt skeptisk på forhånd over ruten. Jeg frygtede lidt, at den ville blive for hurtig og flad. Men det var den absolut ikke. Vi løb på flade grusstier, ujævnt græs og sand. Derudover var der en stejl lille bakke, og nogle skarpe sving. Vejret spillede selvfølgelig også ind på hårheden af ruten lørdag. Men selvom det var flot solskinsvejr søndag med mindre vind, så var tiderne alligevel ikke de hurtigste. Det viser også lidt, hvor hård ruten egentlig var. En rigtig fed rute efter min mening. Derudover var der styr på opsætningen af løbet og afholdelse af det.

Igen i denne uge kunne man godt have ønsket flere deltagere. Jeg synes personligt, at DM cross er for alle løbere, som ønsker at prøve sig af til DM cross. Det er absolut ikke kun for eliten. Man kunne godt have ønsket sig flere pige og kvinde løbere. Mængden af løbere i denne gruppe er lidt smal. Man kunne godt ønske, at der kom flere piger til disse arrangementer, da det er dem, som skal løbe i disse arrangementer i fremtiden. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre for, at få flere deltagere med. Jeg synes, at klubberne rundt omkring i Danmark skal gøre mere for, at få deres løbere med til disse løb. For DM er langt mere end placeringer og tid. Det er et socialt arrangement, hvor fællesskabet på holdet skabes. Det er oplevelser som disse, som man kan snakke om i fremtiden på sine løbeture.



Man skal have vendt mentaliteten med, at man skal være i form, hvis man skal til DM. Disse løb kan sagtens bruges til at komme i form. Man bliver også bedre af at tabe til folk, som man plejer at løbe lige op med ;-)

Jeg håber, at der kommer flere løbere til Cross Challenge og DM i fremtiden. Jeg kan kun anbefale det.

Det blev en weekend, hvor vi fik 2 x 4. pladser. Det er ikke fordi, at vi samler på disse i Herning Løbeklub. Vi havde håbet, at vi kunne have vundet bronze. Vi tabte bare til bedre hold. Vi kunne ikke have gjort noget anderledes. Det er godt for løbet, at holdene ligger så tæt i toppen. Det gør det ekstra spændende.

Jeg har aldrig været så tæt på at vinde metal til et DM arrangement. Lige efter løbet følte jeg nok, at jeg havde tabt bronzen, men efterfølgende kan jeg godt se, at vi vandt 4. pladsen. Vi gjorde alt til, at skabe et godt løb. Vi glæder os til DM 10 km landevej, hvor vi for sidste gang skal forsvare vores samlede 3. plads i Cross Challenge. Vi har 6 point ned til Odense på 4. pladsen. Den SKAL hjem til Herning!

- og en stor tak til kæreste og datter for at stå og heppe og fotografere i regn, blæste og solskin - begge dage.

I kan se Helenas billeder på hendes facebookprofil: http://www.facebook.com/helenadf16?fref=ts

Helenas billeder er blevet brugt til Dansk atletikshjemmeside. De mente, at hun har fået lavet nogle flotte billeder om lørdagen. Jeg kan kun give dem ret! 

Mandag:
Kl. 08.10: Løb 17.7 km i tiden 01.14.10 min / 04.12 min pr. km

Tirsdag:
Kl. 11.00: Løb 11.1 km i tiden 44.57 min / 04.03 min pr. km

Kl. 17.30: Løb 10.4 km i tiden 41.57 min / 04.02 min pr. km

21.5 km på dagen...

På den sidste tur havde jeg 4 km omkring 03.50 min pr. km...

Onsdag:
Kl. 08.40: Løb 11.1 km i tiden 46.03 min / 04.09 min pr. km

Kl. 16.30: Løb 3 km opvarmning på blødt underlag. De 10 x 100 m var bakkestigningsløb.

Løb 12 x 500 m i tiderne; 01.32 min, 01.30 min, 01.31 min, 01.29 min, 01.31 min, 01.31 min, 01.31 min, 01.32 min, 01.32 min, 01.34 min, 01.31 min, 01.32 min / 01.31 min i gennemsnit.

Pause: 1 minuts stående pause.

1 km afjog med Kirstine.

Jeg løb mine intervaller ved Legind sø på blødt underlag og i mine Asics Japan Thunder. Ruten i dag skulle gerne ligne ruten til DM cross lidt, med en lille stigning undervejs på ruten.

Jeg varmede op med 10 x 100 m bakkestigninsløb som opvarmning i dag. Det var første gang, at jeg har forsøgt det. Det fungerede egentligt fint. Jeg har ikke løbet mange km i skoven denne vinter pga. vejret, og ville derfor lave lidt bakke træning.

22.1 km på dagen...

Torsdag:
Kl. 08.40: Løb 11 km i tiden 46.17 min / 04.12 min pr. km

Kl. 17.15: Løb 10.5 km i tiden 44.33 min / 04.15 min pr. km

21.5 km på dagen...

Fredag:
Kl. 14.45: Løb 13 km uden ur.

Lørdag:
Kl. 14.45: Løb DM lang cross - 10 km i tiden 34.02 min / 03.24 min pr. km

Placering: 22

Ca. 20 km i alt på ugen...

Søndag:
Kl. 13.30: Løb DM kort cross - 4 km i tiden 12.49 min / 03.12 min pr. km

Ca. 14 km på dagen...

Ugen i tal:
129,8 km på ugen / 20 intensive km

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021