DM halvmarathon 2014 / Lillebælt halvmarathon
Så kommer der en "lang" blogupdate igen, og jeg håber, at du vil læse med.
DM halvmarathon blev i år afholdt i forbindelse med Lillebælt halvmarathon. Et løb som jeg har deltaget ved 5 år i træk nu. Jeg har sat PR der to gange. Min nuværende PR der blev sat ved DM halvmarathon 2013 hedder 01.12.44 min.
Optakt:
Min optakt til DM halvmarathon har mildest talt været dårlig. Jeg har haft nogle skavanker med kroppen. De er heldigvis på vej væk, og min scanning er ryg, lunger og hjerte var normale. Men i onsdags efter træning fik jeg ondt i mit venstre lår. Jeg tror, at det er noget betændelse i senerne på ydresiden af låret. Noget jeg har døjet med tidligere. Derudover har mine muskler i låret også været ømme. Jeg tror, at jeg har kompenseret for noget, og er derfor blevet øm der. Jeg havde ellers et godt intervalpas om tirsdagen.
Jeg har derfor masseret og brugt is flittigt torsdag, fredag og lørdag morgen i håbet om, at jeg ville kunne gennemføre Lillebælt halvmarathon nogenlunde.
Inden løbet:
Pga. optakten så havde jeg besluttet, at jeg ville løbe uden ur. Jeg skulle fra A til B bedst muligt, og med den bedst mulige tid/placering for klubben. Vi vidste i klubben, at vi havde mulighed for holdmedalje, hvis vi løb op til vores bedste. Men med 4 småskadede løber til start, så ville det blive svært. Jeg fik drukket en masse vand og sodavand inden løbet i håb om, at det ikke ville ødelægge min mave. Jeg tog også en undertrøje på indenunder singletten, der skulle tage den kolde vind på dagen, så jeg ikke ville få ondt i maven i modvinden.
Løbet:
Søren Palshøj og jeg havde aftalt, at vi ville finde en gruppe at løbe med, så vi ikke skulle bruge for mange kræfter i vinden. Starten var en smule atypisk. Efter 1-2 km kommer vi op til frontgruppen, og vi løber i en kæmpe gruppe sammen. Vi er vel 15-20 løbere i alt. Men efter 3 km udligner det sig igen, og vi finder i en lille gruppe på 5-10 mand. Jeg har det kanon i starten, og det føles nemt. Søren Palshøj må op en gang og sige til mig, at jeg skal lade de andre trække i vinden, og jeg ligger mig derfor tilbage i gruppen igen. Ved 10 km har jeg det også godt, og jeg beslutter mig for, at jeg vil blive i gruppen til, at vi er ude af det kedelige og vindfølsomme industriområde, og så vil jeg angribe, når vi kommer over Lillebælts broen. Ved 16 km løber Lars Vels ned til mig, og spørger, om jeg vil være med til at rykke, når vi kommer til 17 km. Men på vej over broen tilbage mod Middelfart, så kan min krop ikke mere. Jeg oplevede det samme ved DM halvmarathon sidste år. Min krop er tømt for energi. Da Lars rykker med 17 km, så splittes gruppen, og jeg kan ikke følge med. Jeg kommer til at løbe med 2 løbere, men jeg har det hårdt op af bakken ved Hindsgavl. Jeg kæmper mig i mål de sidste 3 km, og jeg føler, at jeg løber rigtig langsomt. Jeg har ingen ur på, og aner ikke hvilket tempo, som jeg løber. Det er rigtig sjovt, at løbe igennem byen tilbage til mål. Der er fyldt med mennesker. Jeg kæmper mig i mål med det i baghovedet, at jeg tæller som løber for klubben. Jeg står ved målstregen, og kigger nervøst tilbage, og jeg kan ikke se Søren Palshøj, som jeg troede, at der skulle være vores tredje løber. Men heldigvis kommer Frank Løvendahl i mål, og så skal vi ind og tjekke hvilken placering, som vi har fået. Vi får en 3. plads for hold, og vinder dermed DM bronze. Efter løbet flyver min datter Frida lige over hegnet til sin far, og jeg er rigtig glad for at se hende, og min kone Helena. Dette var første DM løb som en gift mand. De har begge, sammen med resten af min familie, stået spændt, og ventet på, at vi skulle komme i mål.
DM bronze:
Jeg skrev til en kollega inden løbet, at jeg ville give mit venstre ben for en holdmedalje i dag. Jeg følte mig i nogenlunde form i tirsdags på intervallerne, men det venstre lår hæmmede mit løb på selve dagen. Desværre. Hvis jeg ikke havde haft den skavank, så tror jeg faktisk, at jeg ville have løbet en ny PR hjem.
Men jeg fik den tredje DM bronze medalje med hjem. Jeg samler på bronzemedaljer. Men jeg ville gerne have haft en sølv eller guld medalje. Det var en lidt speciel følelse, som jeg havde i kroppen, da jeg så resultatlisten. Jeg var glad for min bronzemedalje. Da jeg startede som løber, der havde jeg aldrig troet, at jeg skulle gå hen og vinde medaljer. Men vi var kun 2 sekunder fra sølvmedaljen, der gik til Aarhus Fremad og vi var 2 minutter og 32 sekunder fra guldet. En guldmedalje vi kunne have vundet, hvis vi havde været fri fra skavanker alle sammen. Men bagefter er det nemt at være bagklog. Hvis vi havde været skadesfri, så havde de andre hold måske også været det, så vi skal være glad for det som vi præsterede på dagen, og ikke det vi evt. kunne præstere.
Men her efterfølgende er jeg utrolig glad og stolt over min DM bronzemedalje. Den pynter i stuen sammen med de andre.
Lillebælt halvmarathon:
Jeg vil sige TAK for endnu et godt og organiseret løb. Det var på tide, at Lillebælt fik DM. Men jeg var måske en smule skuffet over nedprioriteringen af præmieoverrækkelsen af DM. Måske er løbet alligevel for stort til et DM? Ruten var ændret en smule i år, hvilket gjorde den lidt hurtigere. Jeg synes specielt, at afslutningen var lavet meget bedre i år.
Fremtiden:
Hvad nu med fremtiden? I dag søndag har jeg lidt ondt i venstre lår og højre fod. Men jeg tror, at jeg vil forsøge at sætte min mængde op igen. Dermed når jeg nok heller ikke, at blive 100 % klar til nogle hurtige løb i foråret/sommeren. Men jeg vil alligevel forsøge mig på en 5000 m, og så vil jeg løbe Etape Bornholm som en oplevelse. I efteråret vil jeg måske forsøge mig med en halvmarathon mere. Jeg er alligevel blevet lidt bidt af det. Derudover skal jeg være klar til Cross Challenge starter igen. Men nu vil jeg have kontinuitet i min træning igen.
Kommentarer
Send en kommentar