22. april 2012

Træning:
Kl. 14.00: Løb 21.1 km i tiden 01.36.41 min / 04.35 min pr. km

Kommentar:
Løb 10 km asfalt og 11 km blødt underlag. En tur hvor man bare slår hjernen fra, og lader benene løbe det, som de finder naturligt på dagen. 

Uge 16:
Løb 130.7 km i denne uge / 12 intensive km.


En rigtig god løbeuge, oven på den lille skade som jeg fik i sidste uge. Det er nu planen, at jeg vil løbe imellem 125-130 km i ugen, såfremt det er muligt. Vil vende mine sener til denne mængde inden jeg igen skruer op om noget tid. Jeg er sikker på, at jeg skal løbe denne mængde, for at kunne udvikle mig yderligere. Træningen skal rettes imod en hurtig 5000 m tid og gerne en 10 km/10.000 m tid på omkring 33 min. Enten til DM 10.000 m eller til Etape Bornholm - 1. etape.

Jeg har besluttet at skifte fra Viborg AM til Herning Løbeklub pr. 1 maj 2012.

Der skal lyde en stor tak til Viborg AM for mine næsten 2 år i løbeklubben. Jeg har fået en masse gode oplevelser og venner. Min udvikling har kun været opadgående, siden jeg startede i klubben. Dengang, jeg meldte mig ind, var min PR 17.30 på 5 km og ca. 36 min på 10 km, og nu er mine PR 16.09 min og 33.45 min. Udover min egen træningsindsats, så har vejledning og inspiration fra løbekammerater også hjulpet til, at jeg har udviklet mig. Jeg håber trods skiftet, at vi stadig kan træne og mødes sammen ved diverse arrangementer.

Folk i og omkring Herning Løbeklub har taget rigtig godt imod mig. Jeg er helt sikker på, at jeg har taget den rigtige beslutning, og jeg ved, at denne beslutning er med til, at jeg kan videreudvikle mig i den rigtige retning. Min første ”optræden” i HLK singletten bliver til Lillebælt halvmaraton d. 5 maj 2012, som jeg løber som et træningsløb. Jeg glæder mig utroligt meget til at starte for Herning Løbeklub.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021