Uge 8 - 2014

Mandag:
Kl. 16.45: Løb 18.1 km i tiden 01.17.12 min / 04.17 min pr. km

Tirsdag:
Kl. 17.25: Løb 8 x 1000 m i tiderne; 03.12 min, 03.11 min, 03.12 min, 03.13 min, 03.13 min, 03.14 min, 03.13 min, 03.14 min

Pause: 1 minut stående

Jeg løb med overskud i dag, og jeg følte mig rigtig stærk. Sidste år i marts løb jeg et lignende intervalpas (10 x 1000 m med 1 minuts stående pause) i gennemsnitstiden 03.15.5 min pr. km. I dag løb jeg 03.13 min pr. km, dog kun over 8 intervaller. Men så vidt jeg husker, så løb jeg med større overskud i dag, og med et lidt hurtigere tempo. Sidste år løb jeg efterfølgende 33.00 min på 10 km landevej, så jeg håber, at jeg kan dykke under 33.00 min i år. Formen er i hvert fald på rette vej!

I kan læse om intervallerne fra sidste år HER.

Jeg løb 7 km opvarmning i tempoet 04.39 min pr. km med Frida i babyjoggeren. Efter intervallerne havde jeg 1 km afjog.

I alt 16 km

Onsdag:
Kl. 16.40: Løb 18 km i tiden 01.18.54 min / 04.23 min pr. km 

Jeg løb en del km i skoven, hvilket nok har sat tempoet en del ned samlet. 

Torsdag:
0 km - SYG!

Fredag:
0 km - SYG!

Lørdag:
Kl. 15.30: Løb 13 km med Frida i babyjoggeren. 

Søndag:
Kl. 16.25: Løb 17 km i tiden 01.15.05 min / 04.25 min pr. km



Evaluering af ugen:
82.1 km i denne uge / 8 intensive km 

Jeg havde et rigtig godt intervalpas i tirsdags, hvor jeg løb 8 x 1 km i 10 km pace. Jeg følte, at jeg havde det rimelig nemt, hvilket var rigtig positivt. 

Men torsdag morgen vågner jeg op med ondt i maven. Jeg får i løbet af torsdag perioder med store smerter i maven, og jeg vælger derfor at tage til læge for, at blive tjekket for blindtarmsbetændelse eller noget lignende. Det føltes i hvert fald overhovedet ikke normalt. Jeg havde ikke feber eller kvalme, men bare utrolig ondt i maven. Jeg får taget blodprøver og urinprøver, men de viser ikke tegn på blindtarmsbetændelse eller nyresten. Lægen vurderer, at det må være en mavevirus, som der har ramt Danmark. Efter lægebesøg får jeg utrolig ondt i maven igen, og jeg kaster herefter op. Så sover jeg et par timer, og vågner op uden tegn på ondt i maven, men med nældefeber flere steder på kroppen. Torsdag var der ingen mening i at træne. I løbet af torsdag aften får jeg det bedre, og jeg regner med, at jeg kan komme på arbejde og træne igen om fredagen. Men i løbet af torsdag aften får jeg igen ondt i maven. Denne gang i form af diarre, og jeg løber herefter på toilet hele tiden de næste 10 timer. Ikke den fedeste form for intervalløb. Jeg får styr på maven i løbet af fredag formiddag, og har herfter tømmermandslignende tilstand resten af fredagen - her var der heller ingen mening i at træne. Det var mine første 2 fridage i laaang tid. Sidste gang jeg holdte fri var i maj 2011. Men jeg havde lovet mig selv, at jeg ville holde fri, hvis jeg ikke fandt mening i at træne. Men det er nu planen, at jeg vil træne hver dag igen, med mindre det ikke giver mening, som det var tilfældet i denne uge. Så vigtigt er det heller ikke, at jeg gerne vil træne hver dag. Det skal ikke være et mål i sig selv at træne hver dag. Jeg vil træne, fordi det er sjovt og fordi jeg gerne vil udvikle mig! Jeg vil dog gerne indrømme, at der har været flere dage fra maj 2011 til nu, hvor jeg også skulle have holdt en dags pause, fordi det ikke har givet mening enten pga. sygdom eller en mindre skade jeg havde i marts 2012. Men man bliver heldigvis klogere med tiden.

Hvis man skal se positivt på det, så var det godt, at sygdommen kom 16 dage før og ikke ugen inden. Hehe

Om 14 dage så skal vi løbe DM 10 km. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg tror ikke, at de 2 sygedage har påvirket mig synderligt. Jeg har forsøgt, at få drukket og spist en masse efterfølgende. Men jeg skal være påpasselig med, at min krop er lidt svækket efterfølgende, og jeg skal derfor være opmærksom på signaler fra min krop, hvis min træning bliver for hård. Jeg skal have finpudset formen, og så skal jeg ellers bare have fyret et rigtig godt løb af i København!  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021