H.C. Andersen Parmarathon 2012

Konkurrence:

Kl. 10.00: Løb halvmaraton i tiden 01.15.01 min / 03.33 min pr. km

Jeg skulle løbe som første mand på vores hold. Jeg deltog i Parmarathon sammen med Steen Riis Petersen fra Herning Løbeklub. 

Da jeg vågnede lørdag morgen, så vågnede jeg med ondt i halsen - ØV tænkte jeg. Jeg købte hurtigt nogle strepsil, som skulle fjerne symptomerne. Resten af dagen var jeg en smule træt, selvom jeg havde fået 9 timers søvn natten inden. Men da jeg så vågnede søndag morgen, så var jeg også forkølet. Da jeg skulle lufte Karlo om morgenen, så kunne jeg godt mærke, at jeg også frøs, selvom jeg havde 2 langærmet skiundertrøjer på og jakke. Jeg besluttede hurtigt, at jeg skulle have en t-shirt indenunder singletten til dagens konkurrence til at tage vinden! Jeg tog astmamedicin og tog noget til halsen, som igen fjernede mine symptomer for virus i kroppen.

Jeg mødte Kongen, Jeppe Farsøht, Jonas Berg, Chris Fischer, Simon Foss, Søren Graversen og fik en lille sludder med dem inden starten. Kl. 09.30 kom Helena med mit tøj og jeg begyndte opvarmningen. Jeg fik ca. 2 km opvarmning, men fik aldrig helt varmen! 

Kl. 09.30 lød starten og jeg startede ud med, at ligge mig bag Klaus Hagensen, som jeg vidste, var en af vores hurtigste konkurrenter i dag. Men efter 2 km slipper jeg ham, fordi jeg godt kan mærke, at han vil ligge hurtigere ud, end min form er til. Jeg rammer 10 km i 35.00 min, og jeg føler faktisk på dette tidspunkt, at jeg kan slå PR! Jeg har let ved, at løbe dette tempo, og føler at jeg kan øge efter behov. Ud til 10 km har jeg et andet Parmarathon hold i ryggen. Jeg føler, at han slipper hver gang, at det går nedad bakke, og jeg håber derfor, at jeg kan slippe ham ved 15-16 km, når jeg vil sætte tempoet yderligere op. Men ude ved 11 km siger min krop STOP! Jeg begynder at fryse, og mine muskler begynder at stive. Jeg føler, at jeg står helt stille. Ude ved 12 km løber den anden løber fra mig, og sætter mig hurtigt. Jeg står næsten helt stille. Det næste stykke tid, så bliver jeg også overhalet af Simon Foss og Chris Fischer, som har planer om en marathontid under 02.30.00 min. Det rammer mig også psykisk. Jeg forsøger med alt det vilje jeg har tilbage, at kæmpe mig i mål! Jeg havde nok ikke kæmpet så meget, hvis ikke at det var Parmarathon. Jeg er ikke ramt vejrtrækningsmæssigt, men mine ben vil ikke mere, og jeg fryser hver gang vinden rammer mig! Der er forskellige folk ude på ruten som hepper på mig, og det giver mig en gnist hver gang. Det er blandt andet Nikolaj, som står ude ved 14 km, og Kasper Skov og Mogens Jensen som cykler rundt ude på ruten, og Kappers familie, som jeg møder 2 gange. Jeg får mig kæmpet ned til målområdet, og her ved jeg, at jeg kan se Helena 2 gange. Det giver mig lige det sidste, og jeg får mig kæmpet i mål i tiden 01.15.01 min. Jeg ved, at vores tredjeplads er sikret, men jeg er skuffet over mig selv!!!

Men efter noget tid, så bliver jeg hurtigt klar over, at jeg ikke har kunne løbe PR med virus i kroppen. Men jeg tror, at formen er til det! Jeg er derfor lidt i tvivl om fremtiden, og om jeg skal satse på 10 km eller halvmaraton! 

Da jeg har sendt Steen af sted, så sætter jeg mig ned i græsset. Jeg fryser ad helvedes til, og jeg er ved at kaste op. Klaus Hagensen som har løbet et rigtig flot løb kommer hen til mig og snakker, og han tilbyder mig sit tøj. Vi får os en lang snak, inden jeg bevæger mig ned mod Helena. På dette tidspunkt er jeg faktisk oven på igen, men da jeg får mig rejst og går ned mod Helena, så får jeg det igen dårligt. Maven er utrolig dårlig og jeg begynder igen at fryse. Jeg får masser af tøj på, men fryser alligevel den næste times tid.

Jeg stiller mig ned til Klaus Hagensen, som står nede ved målområdet. Vi står spændt og venter på vores medløbere. Klaus løber ud på ruten, for at se hvor de er. Der kommer en mand hen til mig for at vil snakke. Han siger, at han har hørt rygter om, at andenpladsen har hentet førstepladsen, men han ved ikke hvem det er. Hans søn løb for det hold, som lagde nummer 2 ved halvmaraton, og han håber derfor at det er dem, som der har overtaget førstepladsen. Det overrasker mig meget, og jeg håber bare at vi får vores tredjeplads. Men samtidig ved jeg også, at Steen er flyvende, og jeg bliver utroligt glad, da han løber alene ind på stadion!! Jeg får igen kuldegysninger. Jeg går ned og lykønsker Steen med sit flotte løb. Hold da kæft en flot præstation. Han henter det første hold ved 12 km og henter så det sidste hold ved 19 km. 

Vi vandt en flot pokal, blomster og 1500 kr. hver! 

Jeg vil her til sidst takker Steen for samarbejdet denne weekend. Derudover vil jeg takke de personer, som der har været med til, at gøre det til en rigtig hyggelig weekend. Jeg var glad for, at min familie stod ude på sidelinjen, og heppede på mig. De er ligeså stolte som jeg er, og det betyder utroligt meget for mig. For sejren er ligeså meget deres!

Til allersidst vil jeg takke Danske Fragtmænd, som der havde troen på os, og sponserede os et startnummer. Vi håber, at vi levede op til forventningerne :-)