27. januar 2012

Træning:
Kl. 11.30: Løb 15 - 16 km i tempoet 04.10 - 04.20 min pr. km...

Kommentar:
Løb rundt i Nykøbings gader. Det har sneet i nat og for morgen af, så det gjorde at underlaget var glat nogle steder. Nogle folk i Nykøbing er ikke gode til, at rydde deres fortov. Hurtigt komme man i tanke om, hvilke fortove der heller ikke sidste vinter blev ryddet. Men det værste er dog Morsø Kommunes valg af snerydning af kommunale fortove og cykelstier. I stedet for at feje dem, så har de smidt et læs salt under sneen, hvilket gør det glat som brun sæbe.

Løb turen i tempoet 04.10 - 04.20 min pr. km. Jeg har ikke fået registreret en tid for dagens løbetur, da mit løbeur ikke registrerede km korrekt (opdagede jeg efter 2 km, hvor den kun havde registreret 1 km). Grunden til, at jeg ved at tempoet var 04.10 - 04.20 min pr. km er efter registrering af tempo på uret og holdte dette tempo igennem hele turen, på nær de steder hvor det var rigtig glat selvfølgelig. 

Senen i højre knæ er stadig øm, når man trykker på den, men mærkede ikke rigtig til den på løbeturen, udover at den var "træt". De eneste tidspunkter jeg mærkede til den var, når jeg løb op ad bakke. Ellers intet at bemærke, udover at kroppen er ved, at være restitueret.

Vinterturnering 3. afdeling:
På søndag skal jeg løbe 3. afdeling af Vinterturneringen i Aalborg. Denne gang skal der løbes 15 km landevej. På forhånd må man sige, at denne distance ikke er til min fordel. Hvis jeg skulle have haft en fordel i forhold til mine nærmeste konkurrenter, så skulle terrænet være noget nær det samme som i Vejle.

Jeg er heller ikke klar over, hvilken form min krop er i fortiden. Specielt ikke til en lang distance som 15 km. Jeg tager turen, som det kommer. Hvis kroppen ikke er klar til 15 km race, så står jeg bare af. Der er ingen grund til, at presse kroppen mere end højest nødvendigt. Jeg regner med, at kunne holde et tempo på omkring 03.30 - 03.40 min pr. km. Det har også sneet i Aalborg og mere sne venter søndag. Dette gør selvfølgelig underlaget glat og har derfor ingen forventning til tiden eller egen præstation. Det kan muligvis blive til min fordel, hvis mine nærmeste konkurrenter er dårlig til, at løbe på is/sne? Turen skal kun bruges som træning til bedre form...



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021