Opslag

Viser opslag fra februar, 2012

29. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 19.4 km i tiden 01.29.34 / 04.37 min pr. km Kommentar: Vi kan i dag glæde os over, at vi har fået en ekstra dag til at træne i i år.  Løb først 7 km alene ned til skoven. Derefter løb jeg ca. 5 km med Morten, inden jeg løb resten alene igen. Løb ca. 8 km på blødt underlag i skoven og de resterende på asfalt.  Tempoet i skoven var 04.40 - 05.10 min pr. km, så tempoet på asfalten har derfor været en del hurtigere 04.20 - 04.35 min pr. km. Februar 2012: Løb 506,4 km i februar måned 2012, hvilket giver 17,46 km pr. dag. Februar måned gav en ny PR af sig på 5 km landvej i tiden 16.09 min. En rigtig god måned... 

Nye mål

Jeg har tidligere skrevet nogle mål ned på bloggen for foråret 2012. På grund af min nye PR på 5 km og ny information, så er mine mål ændret en smule. Mine nye mål er: 5 km landvej - 16.05 min 5000 m - 16.05 min 10 km landevej - 33.20 min 10.000 m - 33.20 min Jeg vil ligge mine kræfter på disse distancer, og springer over "mål" for halvmarathon i dette forår. Jeg løber stadig Lillebælt halvmarathon, fordi der er et fantastisk arrangement. Jeg regner med, at kunne slå min PR, men nok ikke en ny PR som vil leve op til min form. Ruten til Lillebælt er ikke den hurtigste og der er mange åbne strækninger, så vejret har også en stor rolle. Til gengæld er der mange gode løbere, så der er chance for, at der bliver nogen man kan følges med. Jeg er blevet informeret om, at der er 10.000 m bane DM d. 16. juni 2012 og jeg vil prøve mig selv af på denne, såfremt det er muligt i forbindelse med, at jeg skal være far. Der er 5000 m i Skive til april, som kunne være en mulighed....

28. februar 2012

Træning: Kl. 15.45: Løb 7 km i tiden 32.20 min / 04.38 min pr. km Løb 3 x 2000 m i tiderne 06.48 min, 06.50 min, 06.52 min* 2.6 km afjog - 18 km på dagen. Kommentar: Intervallerne blev løbet på atletikbanen i strid vind.  Pause: 1200 m jog i 05.00 min pr. km Km tiderne blev en smule ujævne på 2000 m af den simple årsag, at den første 1000 m var der kun 2 modvinds strækninger og 3 modvindsstrækninger på den den sidste 1000 m. Planen var, at jeg skulle løbe under 03.30 min pr. km, hvilket jeg overholdt uden at være presset. Følte dog at jeg stod helt stille i modvinds stykkerne.  I følge nye beregninger er 03.30 min pr. km tempoet, hvor jeg træner mælkesyretræning. I kan se linket her;  http://www.loebesiden.dk/beregn_tid.php  - Indtast 16.09 min på 5 km. 

27. februar 2012

Træning: Kl. 16.30: Løb 19.1 km i tiden 01.30.50 min / 04.46 min pr. km Kommentar: Løb en stille og rolig tur i Nykøbing og Legind skov. Hvor er det lækkert, at man kan vente med at løbe til kl. 16.30, også er der stadig lyst når man er færdig med turen. Benene havde det egentligt okay. Jeg kunne godt mærke lidt træthed i lægmusklerne (specielt i bakkerne i skoven) og lidt i mine hoftebøjere i starten. Jeg satte bare benene på autopilot - det sjove er, at når jeg gør dette, så ender jeg ofte på 04.46 min pr. km. Kroppen må åbenbart have et tempo, som den føler behageligt uden at det bliver hårdt.  Tak for alle lykønskningerne i går med min PR. 

26. februar 2012

Billede
Konkurrence: Kl. 10.50: Løb 5 km til Danisco Cup ved Brabrand hallen i tiden 16.09 min / 03.138 min pr. km* 5 km i tiden 16.09 min - Lige inden målstregen Løb ca. 17 km på dagen Kommentar: Ny PR på 5 km landevej med 21 sekunder.  Jeg havde på forhånd været i tvivl om, om jeg skulle vælge 5 km eller 10 km distancen som træning frem imod 10 DM. Mit valg faldt i fredags på 5 km distancen. For det første fordi Thijs Nijhuis havde anbefalet det, men også fordi jeg ikke ville være "træt" af 10 km distancen inden DM. Jeg vil gerne møde op til DM og være sulten på distancen. Målet var at løbe 30-45 sekunder hurtigere end min ønskede splittid på 10 km DM. Det lykkedes i dag. Derudover så ville jeg gerne have et veldisponeret løb i dag, og det lykkedes næsten 100 %. Jeg løb en smule for hurtigt de første 2 km (tror jeg) og døde lidt ud imellem 3-4 km og kom igen fra 4-5 km.  Uret viser 16.08 - Min nettotid blev 16.09 min Jeg løb "uden" ur i ...

25. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 12 km i tiden 54.46 min / 04.34 min pr. km Kommentar: Løb igen en tur i Nykøbing i mine Asics Nimbus.  Imorgen skal jeg løbe Danisco Cup - 5 km. Jeg har aldrig før løbet Danisco løbene og glæder mig til at komme i gang med motionsløb igen. Jeg har ingen ide om, hvilken tid jeg forventer at løbe i morgen. Det kommer an på dagsform, vind og vejr. Det primære bliver også, at få et godt løb. Her menes ikke nødvendigvis en hurtig tid, men at få løbet et veldisponeret løb og få banket rusten af inden DM i cross og 10 km landvej. I følge DMI så tegner vejret sig fint og benene er egentligt også okay friske. Så jeg glæder mig til i morgen.  Udover at få et godt træningsløb, så handlet det også om, at få snakket med sine løberelationer, når man er ude til motionsløb. Til dagligt har jeg ikke mange "træningskammerater" og nyder derfor at komme ud til motionsløb. DM GULD: Jeg vil ønske Jakob Hoffmann tillykke med DM titlen på 1500 m til inde DM i...

24. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 16 km i tiden 01.14.24 min / 04.39 min pr. km Kommentar: Løb i mine Asics Nimbus i Nykøbings gader. Igen i dag var det utroligt blæsende. Men vinden havde den rigtige retning i forhold til mine ruter i Nykøbing. Kunne næsten hele tiden løbe med sidevind.  Jeg har allerede solgt mine Nike Lunar Racer 2012 igen uden tab :-) Fortrød mit køb, så har bestilt en ny racesko i stedet for. Jeg vil ligge et billede ind, når jeg har fået skoen tilsendt.

23. februar 2012

Træning: Kl. 15.30: Løb 19.1 km i tiden 01.25.17 min / 04.28 min pr. km Inklusiv 5, 4, 3, 2,1 min intervaller* Kommentar: *Intervallerne blev løbet ved sallingsund. Hastigheden var ca. 03.23 - 03.20 min pr. km på 5, 4, 3 min intervallet, 03.15 min pr. km på 2 min intervallet og 03.03 min pr. km på 1 min intervallet. Der var modvind på 5, 4, 3 min intervallerne, hvilket gjorde det lidt hårde end forventet. Til gengæld var der medvind på de sidste 2 og 1 min intervallet. Pause: Jog i halvdelen af tiden som intervallet.  Løb ca. 11 km i skoven som opvarmning og afjog og 8 km på asfalt. Må indrømme at benene var en smule tunge igen i dag. Det bliver forhåbentlig bedre inden søndag. 

22. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 18.1 km i tiden 01.29.28 min / 04.57 min pr. km Kommentar: Løb en restitutionstur i Nykøbing alene i mørke, vind og regn - sikke en røv tur. Jeg vil langt hellere have frostvejr og vindstille. Mine ben var en smule tunge i dag oven på intervallerne i går. Turen blev løbet efter arbejde. 

21. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 6 km progressivt i tiden 24.50 min / 04.08 min pr. km* Løb 6 x 1000 m i gennemsnitstiden 03.017 min pr. km** 18.3 km på dagen... Kommentar: *Jeg ville prøve noget nyt i dag. De sidste par gange, hvor jeg har løbet intervaltræning, så har jeg oplevet, at første serie har været hårdt. Enten fordi der ikke har været fart i benene, eller også har det været hårdt for lungerne, at gå fra opvarmning til interval. Jeg løb derfor 6 km let tempoløb i progressivt tempo; 04.35 min, 04.19 min, 04.06 min, 04.02 min, 03.56 min, 03.49 min.  Det kunne selvfølgelig også hjælpes ved, at løbe 5 x 200 m flow løb eller løb 4 km langsomt og 2 km med 03.30 min pr. km inden interval, men følte at denne model fungerede i dag, selvom benene var trætte. ** Løb 6 x 1000 m på atletikbanen i Nykøbing. Der var en smule vind i starten, men ikke noget som havde indflydelse på mit løb. Solen skinnede og det var over 5 grader. Tiderne blev løbet noget ujævnt i følgende ti...

20. februar 2012

Træning: Kl. 15.45: Løb 20.2 km i tiden 01.35.00 min / 04.44 min pr. km Kommentar: Turen blev løbet med 10 km asfalt og 10 km i skoven (Jesperhus ruten). Selvom sneen og isen er forsvundet fra skoven, så er forhindringerne ikke forsvundet. Der er kommet en del regn de sidste dage, hvilket har medført at underlaget i skoven er meget mudret. Vandet kan ikke trække ned i undergrunden pga. frost i jorden og der ligger ca. 1 - 2 cm mudder på stierne oven på den frosne jord. Jeg var flere gange ved at miste skoene :-) Løb negativ split i dag, men nok mest fordi jeg løb i modvind på første halvdel. Benene var en smule tunge på starten af turen, men det forsvandt igen. 

19. februar 2012

Træning: Kl. 15.30: Løb 16 km i tiden 01.16.11 min / 04.46 min pr. km Kommentar: Løb en restitutionstur i Nykøbing og lidt i Legind skov - ca. 11 km asfalt og 5 km skov. Der var faldet islag i morges, hvilket gjorde underlaget i skoven meget glat flere steder. Min tur var også blevet udsat til om eftermiddagen, fordi underlaget i byen i formiddags ikke var til løb.  Løb i mine Asics Nimbus. En sko jeg ikke var glad for i starten. Men nu er jeg faktisk ved, at blive ret glad for den. Føler at den tager en del stød fra benene til trods for, at den er rimelig kontant i forhold til mine Nike Vomero og Nike Eclips. Jeg kan mærke, at hælen i Asics Nimbus er lidt "hård/stiv" i forhold til mine Nike sko, men tror det handler om, at Nimbussen skal snøres ordenligt. Min plan er også, at jeg i nærmeste fremtid skal have investeret i et par Asics DS Trainer og Asics DS Racer.  Uge 7: Løb 122.2 km i denne uge / 15.5 intensive km A tempo: 7 km B tempo: 4 km C tempo: ...

18. februar 2012

Træning: Kl. 12.10: Løb 4.6 km opvarmning med Kirstine i tiden 23.11 min / 05.02 min pr. km 15 x 400 m intervaller på atlektikbanen i Nykøbing.* 1 km afjog med Kirstine. Ca. 17 km på dagen Kommentar: * Tiderne blev - 01.12 min, 01.13 min, 01.12 min, 01.12 min, 01.14 min, 01.13 min, 01.13 min, 01.13 min, 01.13 min, 01.12 min, 01.14 min, 01.12 min, 01.14 min, 01.15 min, 01.14 min Gennemsnit pr. omgang: 01.13 min / 03.03 min pr. km Pause: 400 m jog Intervallerne blev løbet på atletikbanen i Nykøbing, som var blevet fri for is og sne. Til gengæld var den ene ende oversvømmet i inderste bane, men det havde ingen betydning for mit løb, da jeg startede og sluttede her. Blæsten gjorde det hårdt på den ene lang strækning, og regnen kølede min hænder kolde (havde ingen vanter på). Men alt dette er kun med til, at gøre mig til en stærkere løber :-) Jeg må indrømme, at de første 5 intervaller var de hårdeste. Herefter var det til at overskue. 

17. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 16.1 km i tiden 01.13.58 min / 04.36 min pr. km Kommentar: Turen blev løbet primært på asfalt i Nykøbing i flad terræn.

16. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 7.3 km opvarmning i tiden 34.04 min / 04.43 min pr. km 3 x 1.5 km i tiderne 05.04 min, 05.01 min, 05.05 min / 03.22 min pr. km Pause: 750 m jog. 17 km på dagen. Kommentar: Intervallerne blev løbet modsat uret rundt om Ørodde i blæst og regn i Nike Lunar Glide. Danisco Cup 2012: Den 26 februar 2012 er det planen, at jeg vil løbe Danisco cup i Aarhus, som foregår rundt om Brabrand sø. Hvilken distance vil I foretrække som "træning" frem imod 10 km DM? Er det 5 km for at få fart i benene, eller er det 10 km I vil vælge? Kom med jeres forslag og argumenter for valget :-)

15. februar 2012

Træning: Formiddag: Gik 3-4 km i Højriis skov med Kirstine + børn og Helena* Eftermiddag: Løb 18.1 km i tiden 01.27.45 min / 04.52 min pr. km** Kommentar: *Gik en hyggelig tur i Højriis skov med Kirstine, hendes 3 børn og Helena. En tur som gik igennem en masse bakker, som også er med til at styrke benene. **Løb en tur alene ud omkring Fredsø, også igennem skoven inden turen gik hjem igen. Igen i dag havde jeg friske ben, selvom jeg løb hastighed i går. Tiden og tiden km pr. km er lidt misvisende. Flere gange i skoven måtte jeg stoppe op og gå meget langsomt. Her slukkede jeg ikke mit ur, og tabte en del tid på det. Vil skyde på, at mine tider nærmere har været 04.20 - 04.35 min pr. km på asfalt og 04.40 - 04.55 min pr. km i skoven - Ca 04.40 min pr. km i gennemsnit. Men en fin restitutionstur. 

14. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 6 km opvarmning i tiden 27.26 / 04.34 min pr. km 5 x 1000 m i tiderne: 03.22 min, 03.05 min, 03.10 min, 03.12 min, 03.11 min Pause: 1 km jog + 2 km afjog 18 km på dagen. Kommentar: Løb intervallerne rundt om Ørodde, men denne gang imod uret rundt pga. vindretningen.  Gennemsnitsfart: 03.12 min pr. km Intervallerne blev løbet lidt ujævne, men jeg er yderst tilfreds med de sidste 4 intervaller. Jeg følte, at jeg løb alle intervallerne kontrolleret. Det føltes nemmere i dag, end det gjorde på tempoløbet i lørdags (03.32 min pr. km - 5 km) og de korte intervaller torsdag (03.05 min pr. km - 10 x 400 m) i sidste uge, hvilket er et godt tegn. Men også et tegn på, at min krop har nemmere ved at "arbejde" i plusgrader.  Vejr: 4 grader og regnvejr. 

13. februar 2012

Træning: Kl. 15.45: Løb 20 km i tiden 01.28.00 min / 04.24 min pr. km Kommentar: Løb alle km sammen med "diesel motoren" Morten. Alle km blev løbet imellem 04.05 - 04.30 min pr. km, hvor vi løb hurtigst på sidste halvdel. Fin træningspas som primært blev løbet på asfalt. 

12. februar 2012

Træning: Kl. 14.30: Løb 15.5 km i tiden 01.13.45 min / 04.45 min pr. km Kommentar: Løb 12 km i skoven og 3 km på asfalt. En løbetur med en del højdemeter, og løb ca. 2 km på "single tracks" på en sløjfe, som jeg ikke tidligere har løbet i Legind skov. Utroligt at man stadig kan finde små stier, som man endnu ikke har løbet eller gået på. Jeg mødte ikke en eneste i skoven i dag - utroligt med det flotte vejr vi havde. Underlaget var perfekt, solen skinnede også var der plus grader. Man kan sagtens mærke, at det er noget varmere i dag end de tidligere dage med hård frost. Uge 6: Løb 119.7 km i denne uge - 14 intensive km A tempo(under 03.10): 4 B tempo(03.10 - 03.19): 5 D tempo(03.30 - 03.50): 5 Endnu en god løbeuge er gennemført. Jeg kan mærke, at benene er i bedring igen og de formår at restituere til trods for, at jeg holder samme mængde, men skruer op for intensiteten. I næste uge regner jeg også med, at løbe imellem 115 - 120 km. De 3 kvalitetspa...

11. februar 2012

Træning: Kl. 16.00: Løb 15 km i tiden 01.04.48 min / 04.20 min pr. km Inklusiv 5 km tempoløb; i tiden 17.41 min / 03.32 min pr. km Kommentar: Mine km tider var følgende; 03.35 min, 03.33 min, 03.37 min, 03.26 min, 03.30 min. Jeg var ikke imponerende på tempoløbet i dag og tiderne var utrolig ujævne. Der var en del vind ude ved Ørodde i dag, som jeg tror har påvirket min mave lidt pga. kulden. Derudover så følte jeg mig tung, og følte ikke rigtig, at jeg kunne komme op i gear. 

10. februar 2012

Træning: Kl. 17.30: Løb 16.1 km i tiden 01.13.51 min / 04.34 min pr. km Kommentar: En fin tur i Nykøbing med en del bakker. Fra 2 til 16 km løb jeg med: 04.31 min pr. km Fra 6 til 16 km løb jeg med: 04.28 min pr. km Fra 11 til 16 km løb jeg med: 04.23 min pr. km

9. februar 2012

Træning: Kl. 17.50: Løb 9.6 km i tiden 45.40 min / 04.47 min pr. km Løb 10 x 400 m i tiderne: 01.16 min, 01.15 min, 01.15 min, 01.15 min, 01.12 min, 01.13 min, 01.12 min, 01.14 min, 01.14 min, 01.16 min Pause: 400 m jog tilbage. 18 km på dagen. Kommentar: Løb de 10 x 400 m i gennemsnitstiden 01.14 min - 03.05 min pr. km Intervallerne blev løbet på landevej (Mågevej i Nykøbing). Løb i Nike Lunar Glide. Bortset fra nogle få af intervallerne, så følte jeg egentlig, at det var nemt nok at løbe i dag. Jeg glæder mig til, at banen i Nykøbing bliver fri for is, så jeg kan løbe intervaller deromme igen.

8. februar 2012

Billede
Træning: Kl. 18.00: Løb 18.1 km i tiden 01.25.35 min / 04.44 min pr. km Kommentar: Det blev til en af de lidt senere løbeture, efter en hyggelig dag i Aalborg med Helena. Jeg var en smule træt i benene, og turen blev løbet i Nykøbing. Løb det meste af turen i nordbyen, hvor der er mange sving og glatte veje, som satte en dæmper på tempoet. Løb den sidste halvdel hurtigst med 04.35 - 04.40 min pr. km Morgenvægt: 69.3 kg. Fremtidig investering: Når mine Nike Lunar Glide er slidt op, så skal jeg have investeret i denne sko; Jeg prøvede modellen i Aalborg City syd i butikken Sport 24. Men de ville have DKK 1200 for skoen, og det ville jeg ikke give. Da jeg kom hjem fandt jeg skoen til DKK 960 på www.loebeshop.dk. Skoen er utrolig blød, og sidder rigtig godt på foden, i forhold til den lave vægt. Jeg er godt klar over, at det ikke er den letteste lægtvægts sko, men jeg vil bruge den til træning og halvmarathon. 

7. februar 2012

Træning: Kl. 17.25: Løb 8.2 km opvarmning i tiden 38.32 min / 04.43 min pr. km 5 x 1 km interval i tiderne: 03.20 min, 03.15 min, 03.13 min, 03.17 min, 03.20 min. Pause: 900 - 1000 m jog. 19 km på dagen... Kommentar: Intervallerne blev løbet rundt om Ørodde i -10 graders frostvejr. Jeg synes, at det var svært at presse farten op i dag. Til gengæld følte jeg, at jeg sagtens kunne have forsat i tempoet i længere tid, fordi jeg ikke var presset.  Benene var en smule tunge i dag. Savner en smule fart i benene, men mon ikke det kommer, når det bliver lidt varmere og intervaltræningen kommer til at køre igen. Mon ikke også, at det bliver nemmere at løbe intervaltræning igen, når man ikke skal have 2 lag på benene og 3 lag på overkroppen :-)  + styrketræning og smidighedstræning. 

6. februar 2012

Træning: Kl. 15.40: Løb 18 km i tiden 01.24.04 min / 04.40 min pr. km Kommentar: Turen blev løbet på asfalt og i skoven. Tempoet i skoven blev løbet i 04.50 - 05.00 min pr. km (ca. 7 km). Jeg løb for første gang i mine nye Nike Lunar Eclipse. Det er en fantastisk sko, som man virkelig føler vil frem i verden, trods den forholdvis høje vægt.

5. februar 2012

Træning: Kl. 15.25: Løb 16.3 km restitutionstur i tiden 01.20.25 min / 04.56 min pr. km Kommentar: Løb en tur fra Nykøbing over cykelbroen og en kort tur ned igennem skoven inden jeg vendte snuden hjem igen. Det var koldt og hårdt, at løbe fra Nykøbing og ned i skoven pga. sidevind og derefter stik modvind. De sidste 4 km hjem fra skoven blev løbet i tempoet 04.30 - 04.40 min pr. km. Benene var lidt ømme i starten (pga. intervaller i går, samt kulden), men da de blev varme gik det fint. Mit venstre lår spænder stadigvæk lige over knæet på ydersiden, men mærker mest til det, når jeg rejser mig eller er ude at gå. Det er stadig i bedring og forsøger derfor at fastholde mængden indtil det er helt væk. Det positive er, at de responderer fint ovenpå intervaltræning. Uge 5: Løb 122 km i denne uge - ca. 9 km intensitet... I næste uge var det planen, at jeg skulle løbe 10 km testløb i Viborg. Jeg er ved at overveje, om jeg skal springe over af den grund, at jeg får mere ud ...

4. februar 2012

Træning: Kl. 16.30: Løb 15.4 km i tiden 01.10.18 min / 04.35 min pr. km (inkl. intervaller i 5 min, 4 min, 3 min, 2 min, 1 min) Pause: jog halvdelen af intervaltiden Kommentar: Løb intervaller ude ved Ørodde med uret rundt. Jeg må indrømme, at det var "pænt" koldt i modvinden på strækningen imellem NIF stadion og Østers kompaniet (ca. 800 m). Modvinden og kulden medførte, at intervallerne blev løbet i lidt langsommere tempo end forventet. Men hold da op, man er tilfreds når intervallerne er afsluttet. Derudover så tror jeg på, at jeg bliver stærkere/hurtigere af, at løbe intervallerne i modvinden, selvom jeg ikke opnår det ønskede tempo. Det var kun intervallerne 5 min og 4 min, hvor der var modvind. De andre blev løbet på strækningen hvor der var medvind eller ingen vind. Da jeg løb hjemmefra stod termometret på -7,5 grader og himlen var skyfri. Oplevelsen af at løbe i naturen, når det er frostvejr er helt speciel, og jeg vil ikke være foruden denne. Men det v...

Tal til eftertanke

Jeg løb og filosoferede over min egen træning i dag.  Fakta: Fra uge 25 til 52 i 2011 løb jeg gennemsnit 112.81 km pr. uge.  Pt. træner jeg ca. 120 km pr. uge.  Hvis man laver lidt procentregning på disse tal, så løber jeg 5.98 % mere pr. uge nu end i perioden i 2011.  Hvor stor effekt vil denne procentstigning have på mit 10 km tid til DM? Jeg er klar over, at flere aspekter spiller ind. Eksempelvis hvor meget kvalitet jeg løber, om jeg er skadesfri m.m. Men hvis vi går ud fra, at jeg ca. vil løbe det samme antal kvalitetsmængde, som jeg løb indtil Vejle Ådal 10 km, hvor meget tror I så, at denne procentstigning i mængde pr. uge på 5.98 % vil give af afkast på min 10 km tid. Kom med jeres bud i kommentarene :-) og kan man overhovedet regne sådan? marts - maj løb jeg 80 - 100 km pr. uge og løb 16.30 på 5 km og 35.10 på 10 km maj - juli løb jeg 100 - 110 km pr. uge og løb 34.45 min på 10 km juli - oktober 115 km pr. uge og løb 16.25 på 5 k...

3. februar 2012

Billede
Træning: Kl. 16.00: Løb 18 km i tiden 01.27.18 min / 04.51 min pr. km Kommentar:  En restitutionstur rundt i Nykøbing. Jeg må indrømme, at benene var lidt ristet de første 6-7 km, hvor efter det gik fint. Tror jeg løb med 05.00 min pr. km de første 7 km og omkring 04.30 - 04.40 de resterende km. Vejene i Nykøbing er ikke så gode at løbe på, som vejene ude på landet. Det er tungt at løbe, når der er sne og salt. De første 7 km var også præget af veje med dette.  Det er meningen, at jeg ville have 2 kvalitetspas i denne uge. Jeg ved ikke, om det bliver i morgen eller søndag. Derefter var det meningen, at jeg ville have 3 kvalitetspas i ugen. Men dette er mine ben ikke klar til endnu, og derfor bliver det kun 2 indtil da.  Nyt udstyr: Jeg fik nyt udstyr med posten i går. Jeg har købt alle varerne inde på www.startfitness.co.uk. Derinde køber jeg det meste af mit løbeudstyr. Priserne er billigere end i Danmark, selvom man skal betale 10 pund i fragt pr. løbe...

2. februar 2012

Træning: Kl. 15.45: Løb 6.1 km opvarmning i tiden 29.15 min / 04.48 min pr. km Løb 5 x 1 km intervaller i tiderne: 03.17 min, 03.13 min, 03.19 min, 03.19 min, 03.19 min. Pause: 1 km jog. 20 km på dagen... Kommentar: Løb intervallerne nede ved Sallingsund. Strækningen er flad. Der var en smule vind på turen, som ikke påvirkede mine km tider, men gjorde intervallerne ekstra kolde. Tror det frøs ca. -5 grader. Det gjorde intervallerne ekstra hårde, da jeg ikke er skabt til at løbe i koldt vejr med mine lunger. Jeg kunne mærke, at benene stadig var tunge fra i søndags, selvom de har været "gode" de sidste dage.  Morgenvægt: 70 kg.

1. februar 2012

Træning: Kl. 15.30: Løb 18.3 km i tiden 01.24.11 min / 04.36 min pr. km Kommentar: En dejlig tur ud af cykelbroen og ned i skoven. Løb de første 9 km i tempoet 04.10 - 04.20 min pr. km. + udstrækning.