16. juni 2012

Konkurrence:
Kl. 17.25: Løb 10.000 m DM i tiden 34.38 min på Randers Freja stadion.

Placering: 12

19 km på dagen...

Kommentar:
"Det blev aldrig til PR, men nu er jeg erfaring rigere!" 

Thijs og jeg var kommet i god tid på Randers stadion i dag i håb om, at starten ville gå klokken 16.45. Vi havde derfor masser af tid til, at finde startnumre, drikke vand og energidrik og jeg spiste lidt middagsmad klokken 14.00 lidt under 3 timer inden start. 

Jeg varmede op med Jesper Faurschou, og jeg følte egentligt, at mine ben var rigtig gode. Jeg fik sovet en del timer i nat, så var også dejligt veludhvilet. Men startidspunktet blev hele tiden rykket, så det var svært at vide, hvornår vi skulle i ilden. Egentligt temmelig frustrerende. 

Det gik rigtig fint de første 3000 m. Nikolaj og jeg havde 03.14 min og 03.18 min på de første 2000 m, og følte egentligt god overskud her. Men efter 3000 - 4000 m så gik jeg helt kold. Jeg fik siddestik (plejer jeg normalt ellers ikke at få). Det ødelagde mit løb og måtte slippe Nikolaj umiddelbart herefter. Jeg tror, at det har været den kraftige blæst eller for stærk blanding af energidrik, som har været skyld i mit siddestik. Jeg overvejede at udgå efter 5000 m, 6000 m, 7000 m og 8000 m, men herefter besluttede jeg mig for at gennemføre. Jeg valgte, at jeg ville tage 1000 m og vurdere. Det blev aldrig bedre og tempoet blev langsommere og langsommere på trods af gode ben. Men jeg valgte at gennemføre - af den simple årsag, at jeg tror, at udgåelse giver dårlig karma (så man oftere udgår pga. modgang). Planen for i dag var, at få et godt løb og få erfaring på 10.000 m. Jeg er erfaringer rigere, men fik aldrig det gode løb, som jeg havde ønsket. 

Der var rigtig mange som udgik i dag. Det gav egentlig lidt "optur", at jeg kunne holde den kørende, selvom jeg havde det dårligt. Så vidt jeg er informeret, så var der heller ikke nogle, som fik ny PR i dag i seniorheated. Det beviser, at blæsten havde kæmpe indflydelse i dag. Nok også mere end vi lige regner med. 

Min klubkammerat Jesper Faurschou vandt DM sølv, og formåede at finde sin egen rytme. Jesper brugte DM 10.000 m som træning frem imod OL på maratondistancen til sommer.

På afjogningen så sad siddestikket stadig i kroppen. Til sidst måtte jeg stoppe op og gå lidt, fordi jeg havde så kraftig siddestik. 

Jeg kunne godt have tænkt mig, at DM 10.000 m blev bedre arrangeret. Det er ikke godkendt, at man som løber ikke ved, hvornår ens start er. Hvis jeg havde vidst, at starten blev rykket, så vil man jo også have rykket sin middagmad osv. Jeg kunne godt have tænkt mig, at løbet lagde tidligere end det gjorde. Når man skal løbe så sent på eftermiddagen, så synes jeg, at det er svært at vide, hvad man skal spise, hvornår man skal spise og hvor meget man skal spise. Det ville have været nemmere, hvis løbet var til middag, også var man også kommet tidligere hjem. 

Der var ikke mange tilskuer på Randers stadion i dag i forhold til, at det var et DM arrangement. Men jeg vil rose de personer, som i løbet af løbet heppede på mig. Det er guld værd, når man har det aller hårdest. Tusind tak.

Det gode ved sådan en dag som i dag er, at man får snakket med en masse personer fra løbetmiljøet. Det er altid rigtig hyggeligt! 

Link: http://www.dansk-atletik.dk/da/Resultater/2012/06/16%20DM%2010000m.aspx 

Nu vil jeg nyde resten af aftenen på sofaen sammen med mine prinsesser. Tak for alle lykønskningerne i dag. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uge 39 - 2013

Uge 29 - 2017

DM 10 km landevej 2021